Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
])en norske Historie
svenske Aristokrati, end at omvendt svenske Adelsmænd flyttede
til Danmark. Strømmen gik fra Syd mod Nord.1 Denne den
danske Adels Overlegenhed over den svenske, der havde sin
Grund i Danmarks større Rigdom og nærmere Sammenhæng med
Tyskland — det fælles Mønsterland i denne Periode, — fik et
Slags officiel Konfirmation ved Dronning Margrethe s og Krik af
Pommerns Politik; der blev skabt et Slags Tradition for, at
Danmark skulde være Principalstaten i en Forening af de nordiske
Riger, — hvilket jo ogsaa stemte overens med de dengang
stedfindende Styrkeforhold mellem Rigerne.2 Denne Tradition blev
fastholdt fra dansk Side, ogsaa efterat Unionen var gaaet over
fra at være dynastisk-monarkisk til at være aristokratisk. Det
var regelmæssigt det danske Rigsraad, der tog Initiativet ved
Af-gjørelsen af de unionelle Spørgsmaal; Danmark gik regelmæssigt
i Spidsen ved Valg eller Hylding af den fælles Konge; det fælles
Kongedømme opfattedes og opfattede sig selv som dansk, d. v. s.
som Repræsentant for den danske Adel, Organ og Redskab for
den danske Adels Stræv med at vinde Indgang og Magt ogsaa i
Sverige.
Men heraf fulgte, at der fra første Færd gjorde sig gjældende
indbyrdes modsatte Synsmaader og Følelser ligeoverfor Unionen
hos de svenske Stormænd. Paa den ene Side fandt de sin
Regning ved at have et udenlandsk Kongedømme istedetfor et
indenlandsk. Paa den anden Side maatte den danske Adels Overmagt
i Unionen vække deres Uvilje og indgive dem Frygt for, at de
vilde blive tilsidesatte og fortrængte fra Len og Embeder. Somme
droges sterkest af det første Hensj-n, andre af det sidste, og det
svenske Aristokrati delte sig saaledes i en unionel og en
anti-unionel Faktion, hvis indbyrdes Modsætning stadig blev skarpere,
mere bevidst og bestemt. Den antiunionelle Faktion fandt mest
Støtte hos det menige Folk, i hvis Øine Unionen siden Dronning
Margrethe’s og Erik af Pommerns Tid var blevet enstydig med
høie Skatter og umilde Fogder.3 Folket havde ved Reisningen
mod Erik af Pommern været sat i en sterk Bevægelse, og denne
Bevægelse blev i den følgende Tid næret og vedligeholdt af de
til den antiunionelle Faktion hørende Stormænd og fandt blandt
dem stadig nye Førere, der kunde give den Fart og Sammen-
1 Erslev, Dronning Margrethe, S. 266 ff.
1 Der er Grund til at tro, at Danmark i denne Periode (det lode
Aarhundrede) talte ligesaamange Indbyggere som Norge og Sverige tilsammen (Danmark
750,000 mod Norge 250,000 og Sverige 500,000), hvortil kommer, at Nordmænd og
Svenske, som tilsammen ikke var flere end de Danske, var spredte over et 15
Gange saa stort Omraade som disse. Se Erslev, Dronning Margrethe, S. 359—60.
Jvfr. samme Forfatters Afhandling om Danmarks Folkemamgde i Dansk hist.
Tidsskr. 5. Iiække, 5. Bind.
s Jvfr. Styffe, Bidrag etc. 3. S. IV—V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
