Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kalmarunionen og de skandinaviske Nationaliteter
(73
hæng og lede den mod et bestemt Maal. Idet Stormænd og Almue
saaledes sluttede sig sammen, antog Modstanden mod Unionen
og det danske Supremati efterhaanden en høiere, mere almen
Karakter. De smaa Motiver, der havde virket til at fremkalde
den: Stormændenes indbyrdes Jalusi, personlige Ærgjerrighed,
Stræv for at rive til sig Len og høie Embeder, — Almuens
Mis-nøie med de offentlige Byrder og Ønske om at føre tilbage de
gode gamle Tider, da der hverken gaves Skat eller Told,1 —
samledes, indordnedes under et Løsen, der kunde være fælles for alle
uden Hensyn til Stand eller Stilling: Sveriges Frihed og Ære. De
patriotiske Talemaader, der fra først af bare blev brugte som et
Paaskud af dem, der af personlige Grunde var misnøid med den
bestaaende Tingenes Orden, blev en virkelig Magt.
Xationalaan-den vaktes. Dette var den Virkning, Unionen kom til at øve i
Sverige. Men dermed havde den ogsaa undergravet sig selv og
gjort sig umulig for Fremtiden i dette Land.
Et af Vilkaarene for dens Tilblivelse havde været
Opløsningstilstanden inden det svenske Samfund i det 14de Aarhundrede
og den deraf følgende nationale Afmagt; naar Folkets Udvikling
atter tog Fart derved, at dets Kræfter samledes og styrkedes ved
den vaagnende Nationalbevidsthed, maatte Unionsbaandet rives
over.
Noget lignende skulde nu ogsaa engang komme til at gjælde
om Norge, men først længe bagefter og under helt forskjellige
Forhold forøvrigt. — Vi har i den forudgaaende Fremstilling af
Kalmarunionens historiske Forudsætninger fordetmeste bare havt
Danmark og Sverige for Øie og foreløbig seet hort fra Norge.
Det var nødvendigt at foretage en saadan Udskilling. Norge stod
i’Virkeligheden for sig. Det blev ført ind i Unionen ad en helt
anden Vei end Naborigerne, og som Følge heraf blev ogsaa dets
Stilling og Skjæbne i samme en helt anden end deres.
III. HOVEDPUNKTER AF NORGES POLITISKE HISTORIE
FRA 1319 TIL 1448.
Hvad der i det foregaaende2 er bleven fremhævet om
Overgangen fra Stammestat til Nationalstat og den deraf flydende
midlertidige Tilstand af Svaghed eller Opløsning og Fordunkling
af Rigsenheden, gjælder naturligvis i sin Almindelighed ligesaavel
Norge som Naborigerne. Og forsaavidt kan det siges, at Unionen
1 Jvfr. Fr. Krarup’s Anmeldelse ai Sly/fe’s Bidrag, Dansk hist. Tidsskr. 4 Række,
II. S. 940-48.
2- Se ovenfor S. 29 ff.
G — Sars: Samlede Verker. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
