Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
])en norske Historie
var forberedet paa ens Maade hos alle tre skandinaviske Folk.
Men ogsaa kun forsaavidt, — altsaa bare i en rent negativ
Forstand. I Hensyn derimod paa de positive Kræfter, der bragte
Unionen istand og vedligeholdt den, — i Hensyn paa de Motiver,
hvori den fandt Støtte, — er der snarere Modsætning end
Overensstemmelse mellem Norge paa den ene Side, Sverige og
Danmark paa den anden. Alene de to sidstnævnte Riger kan siges
at have spillet en aktiv Rolle ved Unionens Istandbringelse. For
deres Vedkommende gjælder det, at den var noget mere end et
Tilfældets Verk. En nær overensstemmende politisk
Udviklingsgang havde i dem begge fremkaldt Tendenser, der kom Tilfældet
imøde og fandt sin Regning ved en statsretlig Forbindelse. Norge
derimod havde ingen Lod eller Del i disse Tendenser, og naar
det droges ind i en statsretlig Forbindelse med Naborigerne, skete
det alene i Kraft af Thronfølgeordenens Tilfældigheder.
Overgangen fra Stammestat til Nationalstat — Opløsningen af
den gamle Landskabsforfatning, Overførelse af den offentlige
Myndighed fra Organerne for den lokale Selvstyrelse til Organerne
for den samlede Rigsstyrelse — var, som sagt, fælles for alle tre
skandinaviske Folk; men den foregik paa en anden Maade i Norge
end i Danmark og Sverige. Rigsstyrelsen blev i det førstnævnte
Land samlet hos Kongedømmet, i de sidstnævnte fordelt mellem
Kongedømme og Adel. Enhedsstaten, der afløste Konføderationen
af Stammer eller Landskaber, blev til en Begyndelse mere
velordnet i Norge end i Naborigerne, men fik til Vederlag i disse
en videre og tryggere Grund at bygge paa. Den midlertidige
Svaghed, der var en Følge af, at den gamle Statsorganisation blev
destrueret, før den nye havde faaet Tid til at fæste Rod, antog
som Følge heraf en anden Karakter hos det norske Folk end hos
det svenske og danske; hos disse sidste artede den sig mest som
et anarkisk Røre, i Norge som en Indskrumpning eller
Henvisning af alt offentligt Liv.
Norges Riges Tilstand i Slutningen af det trettende Aarhundrede
og Begyndelsen af det fjortende syntes i visse Maader meget bedre
og lykkeligere end Naborigernes i det samme Tidsrum. Det
hævdede fremdeles udadtil sin Rang og Værdighed i Høide med disse
og udviste paa samme Tid fremfor dem Billedet af en nogenledes
ubrudt Fred og god Orden i det indre. Norges Lovgivning var
næsten i enhver Henseende mere fremskreden og fuldkommen
end Danmarks og Sveriges og blev derhos bedre overholdt;
Retssikkerheden var større,1 Administration og Jurisdiktion bedre
ordnet og mere regelmæssigt virkende.
1 Se Munch, X. F. II. 2. Afd. I. S. 94.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
