Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges politiske Historie fra 1319 til 1448
75
1 Danmark og Sverige hørte det allerede paa denne Tid til
Dagens Orden, at Stormændene førte indbyrdes Feider, at de
ustraffet forurettede og undertrykkede den menige Almue og
traadte hensynsløst Lov og Ret under Fødder. Ogsaa for Norges
Vedkommende1 meldes der jo vistnok om, at de Mænd, der
indtog en tilsvarende Stilling til Frälsemændene i Sverige og
Herremændene i Danmark, misbrugte denne Stilling til allehaande
Overgreb og omgav sig med Følger af væbnede Svende, der «ikke
vilde svare nogen Mand Lov for sine Forseelser». Men det er
aabenbart, at sligt skete langt sjeldnere og i langt ringere Omfang
i Norge end i Naborigerne; det er aabenbart, at den norske Almue
i det hele nød større Tryghed og bedre retslige Kaar end den
svenske og danske.2
Særlig maa dette have været Tilfælde under Haakon den Femtes
Styrelse. I den nærmest forudgaaende Tid, medens hans Broder
førte Regjeringen, og endnu mere under begge Brødrenes
Mindre-aarighed var Kontrollen mindre skarp, og da har vistnok
adskillige Misbrug kunnet snige sig ind. Men Haakon stillede sig fra
første Færd det Maal at afhjælpe disse Misbrug, og det er god
Grund til at tro, at han i alt væsentligt har naaet sit Maal,
eftersom man ikke finder, at hans Arbeide i denne Retning har stødt
paa nogen alvorlig Modstand.
Haakon den Femte’s Styrelse udfoldede paa flere Omraader en
Kraft og Rørighed, der synes at have gaaet ud over det
sedvanlige, og det norske Statsskib skjød under ham fremdeles en saa
god Fart, at man ikke skulde tro, at det var saa nær ved at blive
et Vrag uden Evne til egen Bevægelse. Kong Haakon blandede
sig jævnlig ind i Sveriges og Danmarks Anliggender, og skjønt
hans udenrigske Politik og krigerske Foretagender ikke førte til
noget betydeligt Resultat eller udmerkedes ved nogen stor Daad,
faar man dog af dem det Indtryk, at Norge endnu paa ingen
Maade havde strøget Seil, at det endnu kunde hamle politisk og
militært op med sine Naboer. De hanseatiske Kjøbmænd fik paa
samme Tid erfare, at den norske Styrelse havde en Vilje og
vidste at sætte den igjennem; deres «Frihed» i Norge blev
indskrænket paa det føleligste til Fordel for den indenlandske Borgerstand,
og de fandt sig heri uden at prøve nogen Modstand.3 En Række
tildels temmelig omfattende Lovarbeider blev istandbragte sigtende
til at skjærpe Kontrollen med de offentlige Funktionærer eller til
at indføre en bedre, fastere Orden i andre Henseender.
x Se 2den Del, S. 382.
2 Aschehoug, Stats for f. i Norge og Danmark, 100—101.
3 Se ovenfor S. 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
