Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
])en norske Historie
den enkelte Familjes Eiendomsret til sin Jord gjaldt som
suveræn, — sideordnet med Statens Ret, ikke underordnet under og
afledet af denne, saaledes som den blev i de fleste andre europæiske
Lande, — og ifølge hvilken Samfundet syntes at være ikke
saameget en Enhed, et organiseret Hele, som snarere et Forbund af
de jordeiende Ætter med Kongeætten, som det forbindende Led,
i Spidsen.
Det er forstaaeligt heraf, at den én Gang fastsatte
Thronfølge-orden blev Gjenstand for dyb Respekt fra det hele Folks Side.
Naar bare Kronen kom til den «rette» Mand efter Arvetallet, saa
var ifølge den raadende Opfatning alting vel. Men derved blev
næsten enhver Sammenhæng afbrudt mellem Folket og Staten.
Naar en saadan Opfatning var bleven raadende, kunde der ikke
være levnet Adgang engang for Stormændene til at øve nogen
varig og virksom Indflydelse paa Statens Styrelse eller til at tage
dens Skjæbne i sin Haand i det afgjørende Øieblik. Skjønt Folkets
Velfærd i en saa væsentlig Grad maatte afhænge af Statens ogsaa i
Norge, trods de skarpe og snevre Grænser, som Loven her havde
draget om den, kom den alligevel til at staa som noget fjernt og
fremmed, — ikke blot for den store Mængde af Folket, men endog
for dets mere høitstillede, aristokratiske Kredse. Om den skulde
styres vel eller ilde, om den skulde styres fra norsk eller
fremmed Synspunkt, om den skulde bestaa for sig og holde sin egen
Kurs eller knyttes til andre Stater, tages paa Slæbetaug af et andet
Lands Regjering, — det blev altsammen Spørgsmaal, hvis
Afgjørelse kom til at bero, ikke paa nogen Vilje eller noget Ønske inden
Folket, men paa Arvefølgeordenens Tilfældigheder.
Haakon den Femte døde i 1319. Han var den sidste af Kong
Sverres eller, efter den sedvanlig antagne Genealogi, Harald
Haarfagres Mandslinje. Med ham uddøde den Æt, der havde grundet
Norges Rige og styret det i en saa lang Række af Aarhundreder
med voksende Anseelse, saa den tilsidst havde samlet næsten al
offentlig Myndighed i sin Haand. Hans nærmeste Arving var
Dattersønnen Magnus Eriksson, som dengang bare var et
treaars-gammelt Barn og desuden ved sin fædrene Byrd tilhørte det
svenske Kongehus og havde gode Udsigter til at komme paa Sveriges
Throne.
Det kunde, ifølge Kongedømmets og Kongeættens Rolle i
Norges offentlige Liv, ikke være anderledes, end at Kronens Overgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
