Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
])en norske Historie
Kongearvetallet i Landsloven: «Vi har kjendt os skyldig og villig til
at sørge for, saavidt det staar i vor Magt, at Mænd herefter vares for
den store Forvildelsens Taage, hvoraf Mesteparten af dette Lands
Folk har været saa harmelig blindet, idet alskens Mænd har
været tagne til Konger mod den hellige Olav’s Lov og mod al den
Iiet, som hver Bonde kræver i Hensyn paa sine Arvedele» o. s. v.1
— I den samme Retterbot optoges en Række nye Bestemmelser
om, hvorledes der skulde forholdes med Rigets Styrelse for det
Tilfælde, at Thronarvingen ved Kongens Død var umyndig.
Medens det tidligere havde været Regel, at de mest ansete og
indflydelsesrige Medlemmer af Lendermandsklassen selvnævnt eller
ifølge Overenskomst med sine Standsfeller overtog Styrelsen i
den umyndige Konges Navn, blev det nu fastsat, at der skulde
indrettes et eget Formynderraad, bestaaende af 12 Medlemmer,
hvis Udnævnelse Kongen selv forbeholdt sig, og for hvis Udøvelse
af Regjeringsmagten der blev sat visse Regler og Grænser. Denne
Forandring i den hidtil gjældende Statsskik motiveres ved en
Henvisning til den «uhørlige Skade», som Riget led i den Tid, da
Haakon selv og hans Broder Erik var Børn og Styrelsen førtes
af de fornemste blandt Lendermændene.
I Aaret 1308 udstedte Haakon dernæst den før omtalte
Retter-hot, hvorved det blev bestemt, at Jarle- og
Lendermandsværdig-heden ikke mere skulde uddeles til nogen, og hvorved det
erklæredes for Landraadesag at raade en ung og umyndig Konge til at
gjøre andre til Høvdinger i Norges Rige end dem, der var komne
af den «rette Æt», d. v. s. Kongeætten. Ogsaa her henvises til
den «uhørlige Skade», som Riget havde lidt ved «adskillige Mænds
Fremfærd» mod Kongens Undersaatter i hans og hans Broders
Barndom.
Tanken, der gaar gjennem alle disse Bestemmelser, er
øiensynlig den: at hindre, at Stormandsklassen skulde kunne nytte
Thronarvingens Umyndighed til at skaffe sig Indflydelse paa
Kongedømmet og gjenvinde noget af sin fordums politiske Magtstilling.
Heri har Kong Haakon seet den store Fare, der truede som Følge
af, at en Kvinde eller et umyndigt Barn vilde staa som Arving til
Thronen efter hans Død, og mod hvilken det først og fremst gjaldt at
søge Sikringsmidler. Derfor maatte Formynderstyrelsen
sammensættes paa Forhaand af Kongen selv og sammensættes af Mænd,
der skyldte ham, hvad de var, og hvis Autoritet ikke var saa stor,
at den kunde blive farlig; derfor maatte der drages de knappest
mulige Grænser om dens Konpetence. Derfor maatte der gjøres en
Ende paa enhver Art af «Selvnævnthed» til at optræde som konge-
1 Norges gl. I.ove, ///. S. 45—46.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
