Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
])en norske Historie
nogen Tvivl, eftersom han baade ifølge det i Landsloven og det
i Retterboten 1302 opstillede Kongearvetal var den nærmeste
Arving. Forsaavidt var alting vel, og Haakon kunde, efter
Dattersønnens Fødsel, se Fremtiden imøde med større Ro. Men denne
Dattersøn blev opdraget i Sverige og havde sin fædrene Æt og
Frænder i dette Land, hvortil han maatte vedblive at føie sig paa
det nærmeste knyttet, ogsaa efter at være blevet Norges Konge.
Det maatte følgelig kunne forudsees, at Norge ved ham vilde blive
draget ind i en nær Forbindelse med Sverige, og at den svenske
Stormandsklasse, der allerede havde lagt saa sterkt omsiggribende
Tendenser for Dagen, vilde søge at vinde Indflydelse over ham
og gjennem ham paa Styrelsen i Norge.
Haakon den Femte har ikke været aldeles blind for de Farer,
som ad disse Veie truede hans Arveriges Velfærd og
Selvstændighed. I Retterboten af 1302 optoges en Artikel af følgende
Indhold: Efterlader Kongen en Datter, og er hun blevet gift ved
hans Foranstaltning, eller bliver hun det siden med
Formynderstyrelsens Samtykke, saa skal hendes Mand vistnok nyde den
høieste Rang og Hæder, saalænge han viser sig at være Kronen
og Riget huld og tro og er enig med de tolv Mænd i
Formynder-raadet, men han skal ikke give sig af med nogen Styrelsessag i
eller udenfor Riget uden disse tolv Mænds Vidende og Samtykke.
I den samme Retterbot blev det paalagt Formynderstyrelsen, at
den ikke maatte drage udenlandske Mænd ind i Landet og
forunde dem fast Ophold, saalænge Kongen var umyndig, uden alene
Kjøbmænd og Haandverkere efter gammel Sedvane. Kort før
sin Død sammenkaldte Haakon de Mænd, som han havde udseet
til Medlemmer af Formynderraadet, og lod dem tilsverge sig de
dyreste Eder paa Korset og mange andre Helligdomme, at de
skulde overholde hans Anordninger vedkommende
Kongearvefølgen og Rigsstyrelsen, og særlig at de ikke skulde inddrage
udenlandske Mænd til at have faste Slotte eller Sysler eller nogen
Myndighed over Norges Kongers Thegner, enten i Thronarvingens
Umyndighed eller senere.1
Man ser heraf, at Haakon den Femte, saa god Familjefader han
end var, dog ikke aldeles underordnede Hensynet til det Rige,
som han havde at repræsentere, under Hensynet til sin Familje.
Han har, saa bigot han end synes at have været i sin monarkiske
Tro, dog givet Rum hos sig for den Tanke, at Rigets Velfærd
maaske kunde blive truet af andre Farer end just netop den, at
Kronen ikke skulde komme til at sidde paa det rette Hoved efter
Arvetallet, eller at de norske Stormænd skulde prøve paa at gjen-
1 Dipl. Norv. I. No. 156.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
