Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges politiske Historie fra 1319 til 1448
83
optage den Rolle, som de prøvede paa at spille i hans egen og
hans Rroders Mindreaarighed, — at maaske endog, naar Kronen
ifølge den lovlige Arvegangsorden gik over til en fremmed Æt
eller blev forenet med et andet Riges Krone, Sagen kunde stille
sig saa, at Dynastiets Interesse ikke i et og alt vilde falde
sammen med Rigets, saa at denne sidste maaske kunde komme til at
behøve andre Garantier end den første. — Paa den Tid, da
Haakon lod Medlemmerne af Formynderraadet tilsverge sig paa
Korset og mange andre Helligdomme, at de ikke skulde inddrage
udenlandske Mænd til at have Sysler og Embeder i Norge, maatte
han forudse som en meget nærliggende Eventualitet, at
Dattersønnen Magnus vilde blive valgt til svensk Konge1 og saaledes
komme til at forene Norges og Sveriges Kroner paa sit Hoved.
Det maa have været denne Eventualitet, han har havt for Øie,
naar han saa særlig paalagde Formynderstyrelsens Medlemmer
at være paa sin Post ligeoverfor udenlandske Indflydelser.
Men det kunde lidet nytte at lade disse Mænd sverge, at de
skulde vogte om Rigets Selvstændighed, naar de savnede den
nødvendige Kraft og Autoritet til at gjennemføre en slig Opgave. Og
Haakon havde netop arbeidet paa at indskrænke og svække
Formynderstyrelsens Autoritet, idet han, i sin utidige Ængstelse for,
at den skulde komme til at spille en for Kongedømmets
Uafhængighed farlig Rolle, havde udelukket fra den Rigets høibyrdigste
og mest ansete Mænd2 og draget de knappest mulige Grænser om
dens Kompetence. Hvad det gjaldt om, for at afvende de Farer,
der truede Norges Riges Velfærd og Selvstændighed ved dets
Forening med et andet mægtigere Rige under en umyndig Konge, eller
under en Konge, som af flere Grunde maatte føie sig nærmest knyttet
til dette andet Rige,— det var, at der i Norge ved Siden af
Kongedømmet fandtes andre Magter, der kunde repræsentere Riget og varetage
dets særskilte politiske Interesser, — at der hos de norske
Stormandsætter endnu var levnet saameget af deres fordums Autoritet
og politiske Foretagsomhed, at de vilde formaa at overtage en
Del af den Opgave, som Kongedømmet med sin bedste Vilje ikke
vilde kunne helt udfylde, naar det skulde dele sin Omsorg
mellem to Riger. Men det havde jo været et af Hovedformaalene
for Kong Haakons Politik at trykke Stormandsætterne yderligere
ned, spærre dem enhver Adgang til at gjøre gjældende et
selvstændigt politisk Initiativ og bringe dem til at glemme, at der
havde været en Tid, da de spillede en indgribende Rolle i Rigets
Styrelse. Han havde handlet, som om det gjaldt at tøile Stor-
1 Se Munch, N. F. H. IV. 2. S. 64/.
2 Munch, N. F. H. 2. Afd. I. S. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
