Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
])en norske Historie
mændenes Selvraadighed og politiske Ærgjerrighed, medens
Ulykken snarere var den, at de var altfor lidet ærgjerrige, altfor meget
loyale, altfor meget vant til ubetinget at respektere Kongedømmets
Eneret til at styre og stelle med Statens Anliggender. Hvad der
nu truede Rigets Velfærd og Sikkerhed, var ikke, at Aristokratiet
skulde blive for sterkt, men langt snarere, at det ikke skulde
være sterkt nok for det Tilfælde, at Kongedømmet inddroges i
fremmed Interesse og blev bragt under Herredømmet af
fremmede Indftydelser.
Det viste sig noksom efter Kong Haakons Død, hvor liden
Grund han havde havt til at frygte de norske Stormænds
politiske Ærgjerrighed. Ikke blot gjordes der ingen Vanskelighed
ved at erkjende Thronarvingens Ret; ogsaa Kong Haakon’s
Anordninger vedkommende Formynderstyrelsen blev respekteret,
uden at der merkes mindste Spor af Opposition, skjønt disse
Anordninger stred mod Rigets gamle Sedvaner, og skjønt
Forholdene artede sig saa, at der kunde været god Grund til at ønske
dem forandrede.
Thronarvingen, Magnus Eriksson, var, som nævnt, ved Kong
Haakon’s Død bare tre Aar gammel, hans Moder, Hertuginde
Ingebjørg, bare atten Aar. Begge opholdt sig paa denne Tid i
Sverige, hvor Magnus var opstillet som Kandidat til den svenske
Krone af det Parti, der havde omgivet Hertug Erik, og som nu
var blevet det ubetinget raadende i Landet. Ikke før var
Efterretningen om Kong Haakon’s Død naaet til Sverige, før de ledende
Mænd inden dette Parti satte sig i Bevægelse, bestemte, at et
Alls-herjarthing skulde sammentræde i den nærmeste Fremtid til Valg
og Hykling af Magnus som Sveriges Konge, og lod Hertuginde
Ingebjørg tilligemed nogle Medlemmer af det svenske Rigsraad
drage til Norge for at underhandle med de norske
Raadsmed-lemmer om Vilkaarene for den Union mellem Rigerne, som vilde
blive en Følge af dette Valg". Magnus selv blev derimod for det
første holdt tilbage i Sverige, hvilket er bleven forklaret som et
Tegn paa, at de svenske Herrer frygtede for, at, naar
Thronarvingen først var kommet i det norske Raads Varetægt, vilde
Nordmændene ikke give Slip paa ham og ikke tillade, at han
blev valgt til Konge i noget andet Rige.1
Vist er det, at den Unionstraktat, der blev aftalt mellem de
norske og svenske Raadsmedlemmer i Oslo ved Midtsommerstid
1319, bærer Præg af en Opfatning, hvorefter Unionen snarere var
et Onde end en Fordel, og det kan efter hele Sammenhængen
neppe være Tvivl om, at det er hos Nordmændene, at denne Op-
1 Munch, N. /•’. II. 2. Afd. I. S. 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
