Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
])en norske Historie
Porse, hvem hun siden endog egtede. Til Bedste for denne
indlod hun sig paa egen Haand i et Forbund mod den danske Konge
Kristoffer den 2den (Aar 1321). Dette blev dog for galt; man
samlede sig for at faa gjort Ende paa et Mignonregimente, der havde
sløset med Rigernes Midler og endog indviklet dem i en Krig,
uden deres lovlig indsatte Styreres og Repræsentanters Vidende
og Vilje, — for en fremmed Eventyrers Skyld. Sverige gik i
Spidsen. I Juli 1322 sluttede en hel Del af de svenske Stormænd,
geistlige og verdslige, et Forbund, hvorved de forpligtede sig til
at holde sammen for at hindre Udlændingers Indblanding i
Rigs-styrelsen, og hvis Virkning blev at gjøre det fuldstændig af med
Hertugindens og hendes Venners Regimente i Sverige.
Først Aaret efter fulgte Nordmændene det af Svenskerne givne
Eksempel. I Februar 1323 holdtes et almindeligt Hirdstevne og
Høvdingmøde i Oslo, under Erkebiskoppens Forsæde, til
Overveielse af Rigets Tilstand. Forsamlingen kom til det Resultat, at
det ikke kunde gaa længer saaledes, som det hidtil havde gaaet.
Kongens Eiendele og Liggendefæ er bleven bortskutlet, heder det
i det af Forsamlingen udfærdigede Rrev, og stor Gjæld gjort paa
hans fremtidige Indtægter; — uagtet en evindelig Fred var bleven
sluttet mellem Norge og Danmark, er der begyndt aabenbar
Ufred mod Danekongen, «under vor Konges Navn og Banner,
men i Virkeligheden for Knut Porse og hans Følgesvendes Skyld»;
— de Love, som Kongerne i Norge er pligtige at overholde, er
blevne saa slet iagttagne, at tunge Paalæg, Kosthold og Skatter
har været lagte paa Almuen, tvertimod hvad der blev lovet og
besvoret, da Magnus blev taget til Konge; — det kongelige Segl
er bleven misbrugt udenlands, idet man dermed har leiet
Soldater, begyndt Ufred og gjort mange andre store Foranstaltninger,
medens Landet er bleven plaget og beskattet; — og alt dette og
meget andet, «som det vilde blive sent at opregne», er skeet «mod
deres Vidende og Raad, hvem Kong Haakon satte til de høieste
og fornemste i Rigsstyrelsen, og imod alle deres Vilje og
Samtykke, der vil være Kongens sande Huldskabsmænd og skjøtte
noget om at bære over med hans Barndom og Umyndighed». For
at faa gjort en Ende paa dette Uvæsen enedes Forsamlingen om
at overlade det til Erkebiskop Eiliv at vælge en Formand, hvem
alle de ved Mødet tilstedeværende skulde forpligte sig til at tjene
med al sin Magt og Formue, og ifølge den ham givne Fuldmagt
valgte da dernæst Erkebiskoppen Hr. Erling Vidkunnssøn til at
være Formand og Overbestyrer af Fehirdsler og Sysler og «til at
udføre og fremme alt, hvad der hører under den kongelige
Værdighed og Kronens Bet, ligefuldt som Kongen selv, med det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
