Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges politiske Historie fra 1319 til 1448
87
Rigsraads Raad og Vidende, som nu er eller siden kan blive
valgt».1
Det er øiensynligt, at Norge havde lidt mere Skade end
Sverige ved Hertuginde Ingebjørg’s og hendes Yndlingers Regimente.
Hun fik det norske Rigssegl i sin Vold, men ikke det svenske.
Alligevel var det fra Sverige, at Stødet udgik til at faa ændret en
Tingenes Orden, som Nordmændene havde størst Grund til at
være misnøid med. Dette er et karakteristisk Træk, — et
Forvarsel, om den Rolle, Norge skulde komme til at spille i
Unions-perioden, — et Vidnesbyrd om den lammende Indflydelse, som
det maatte øve, at den monarkiske «Odelstanke» havde rodfæstet
sig saa dybt i det norske Folks Rets- og Statsopfatning, idet
nemlig Landets Stormænd, paa Grund deraf, kom til at staa tilbage
for Naborigernes i politisk Initiativ, i Vilje og Evne til at optræde
paa egen Haand og gribe ind i Statsstyreisen, følgelig ogsaa i
Evne til at løse den Opgave, der tilfaldt dem under en Union,
nemlig at repræsentere Rigets Selvstændighed og sørge for, at
dets særskilte Interesser ikke blev tilsidesatte eller vanskjøttede.
Ved denne Leilighed var det nu ingen stor Kraftanstrengelse,
der krævedes af dem. De af Høvdingmødet i Oslo 1323 tagne
Beslutninger blev gjennemførte, uden at der synes at være skeet
noget Forsøg paa Modstand. Rigsseglet blev udleveret til Erling
Vidkunnssøn, som fra nu af i en Række af Aar styrede Riget med
fuld kongelig Myndighed. Unionen mellem Norge og Sverige var
dermed faktisk ophævet, og om end Erlings Styrelse ikke løste
sin Opgave paa nogen fuldt tilfredsstillende Maade,2 blev den dog
idetringeste ledet fra norsk Synspunkt og med Norges Interesser
for Øie. Men for denne Herlighed var der sat en vis Tidsgrænse;
den kunde og skulde ikke vare længer, end indtil den unge Konge
naaede Myndighedsalderen, hvilket skete i 1332. I dette Aar
overtog den unge Kong Magnus selv Styrelsen i begge sine Riger, og
dermed aabnedes de bedste Udsigter for Norge til at komme
paa-nyt i en lignende Situation som den, der havde fremkaldt
Høvdingmødet i Oslo 1323, — denne Gang bare saameget værre og
vanskeligere at rede sig udaf, fordi det nu gjaldt at skride ind,
ikke blot ligeoverfor Kongens Moder, men ligeoverfor Kongen
selv, — den lovlige Odeismand til Norges Throne og alt, hvad
derunder hørte.
Det varede ikke længe, før en slig Situation virkelig ogsaa
indtraadte. Kong Magnus havde tilbragt det meste af sin Barndom
i Norge, og det er neppe nogen Grund til at tro, at han skulde
have næret nogen personlig Forkjærlighed for Sverige. Men Sve-
1 Dipl. Norv. VII. No. 100. Jvfr. Munch, N. F. H. 2. Afd. I. S. 56-58.
2 Munch, N. F. H. 2. Afd. I. S. 126-27.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
