Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90 ])en norske Historie
rige var det største af de to Higer, og her havde han tiere og
for ham vigtigere Interesser at varetage, særlig fordi han allerede
i det samme Aar, i hvilket han som myndig overtog Styrelsen af
sine Riger, var kommet i Besiddelse af Skaane, hvilken
Besiddelse det saa dernæst gjaldt at sikre. Det var derfor naturligt,
at han fordetmeste opholdt sig i Sverige. Ifølge Unionsakten af
1319 skulde han opholde sig vekselvis i hvert af de to Riger og
ikke længer i det ene end i det andet, uden fuld Nødvendighed
krævede det, og selv da kun med Samtykke af Høvdingerne i det
Rige, hvilket han efter Ordenen skulde have gjestet. Men denne
Bestemmelse blev ikke overholdt. Om end Kong Magnus
ingenlunde var den foragtelige Person, som lian har gjældt for at være
ifølge den indtil den nyeste Tid gjængse Fremstilling, saa faar
man dog et afgjort Indtryk af, at hans Evner ikke har hævet sig
over det middelmaadige. Alligevel viste han sig fra første Færd
meget paaholden paa sin Magt. Eftersom han saa stadig opholdt
sig i Sverige, kunde han umulig føre det rette Tilsyn med
Styrelsen i Norge; men desuagtet lagde han an paa at fastholde denne
hel og ubeskaaret i sin Haand. Da Paal Baardssøn, der siden
1326 havde været Norges Kansler og som saadan havt det
norske Rigssegl i sin Forvaring, i 1333 blev Erkebiskop i
Throndhjem, lod han Kansler-Embedet staa ubesat, uden at agte Haakon
den ötes Anordning om Kansler-Embedets Forening med
Provste-dømmet ved Mariakirken i Oslo.1 Han tog fra nu af Rigsseglet
under sin egen Forvaring, førte det med sig ogsaa under sine
hyppige og langvarige Ophold i Sverige og udstedte herfra Breve
og Forordninger vedkommende Norge, uden at høre sit norske
Raad.
Dette var jo^n Fornyelse af den samme Tingenes Orden, der
havde fundet Sted i de første Aar efter Haakon den Femle’s Død,
og mod hvilken tilsidst hele det norske Aristokrati maatte skride
ind. Ogsaa denne (iang er der Spor af, at en Reisning har
fundet Sted blandt Norges Stormænd. I de Islandske Annaler
omtales det ved Aar 1333, at Erling Xidkunnssøn, Norges høibyrdigste
og mest ansete Stormand paa denne Tid, i Forening med
Hafthors-sønnerne Jon og Sigurd, der ligeledes hørte ti) en af de fornemste
.Etter og var i Slegt med selve Kongehuset, samt Ulv Saxessøn
stillede sig i aaben Strid med Kongen (ved at forholde ham
Tuns-berghus), men siden gik i hans Vold, og at Kongen skjænkede
Oprørerne Liv og Eiendom, undtagen Ulv Saxessøn, der blev
jaget i Landflygtighed. Ser vi hen til det -norske Aristokratis
almindelige Forhold i denne Periode, og ser vi navnlig hen til,
1 Munch, S. /•’. II. 2. Afd. /. .S’. 149.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
