Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges politiske Historie fra 1319 til 1448
89
at Erling Vidkunnssøn, der havde forestaaet Rigets Styrelse paa
en i det hele saa loyal Maade, og som uden Modstand opgav sin
Magt, da Kongen blev myndig, stod i Spidsen for denne Reisning,
maa vi ledes til at tro, at Motivet ikke saameget har været
personlig Egennytte eller Ærgjerrighed, som snarere et Ønske om
at faa Styrelsen bedre ordnet, Frygt for, at Rigets Hjælpemidler
nu som i Tiden nærmest efter Haakon den Femtes Død skulde
blive brugt i Øiemed, der var Norge uvedkommende.
Ifølge Efterretningen i de Islandske Annaler var Kongen den
ubetinget seirende. Oprørerne gik i hans Vold og modtog hans
Tilgivelse, Alligevel synes deres Reisning ikke at have været
aldeles resultatløs. Vi ser, at i den nærmest paafølgende Tid en
norsk Stormand, Hr. Ivar Agmundssøn, optraadte med Titel af
Norges Riges Drotsete, d. v. s. som et Slags Rigsforstander,1 og
tillige at det norske Rigssegl var i en anden norsk Stormand, Hr.
Haakon Agmundssøns Hænder. Kongen har altsaa afgivet noget
af sin Magt ved at indrette en mere selvstændig norsk Rigsstyrelse,
og det har han neppe gjort ganske godvillig. Det var kun et
Mindretal af de norske Stormænd, der deltog i Reisningen; de
fleste holdt sig udenfor og misbilligede vel endog Erling
Vid-kunnssøns og hans Forbundsfællers Foretagende; men
Stemningen var dog i det hele en saadan, at ogsaa Kongen paa sin Side
maatte give noget efter.
Allerede om Høsten 1335 nedlagde imidlertig Hr. Ivar
Agmundssøn sin Værdighed som Drotsete, og samtidig leverede Hr.
Haakon Agmundssøn Kongen Rigsseglet tilbage. Det gamle Ustel
begyndte igjen paa en frisk. Kongen tog Rigsseglet med sig til
Sverige, hvor han stadig opholdt sig, og udstedte herfra Breve
vedkommende norske Anliggender. Siden Høsten 1335
hengik en Tid af omkring halvandet Aar, i hvilken Kongen ikke
aflagde noget Besøg i Norge. Ifølge den Bolle, der var tildelt
Kongen personlig i den norske Styrelse, maatte dette hans
langvarige Fravær medføre Uleiligheder, hvortil Nordmændene endnu
ikke var blevne vante, og det har derfor neppe været uden et vist
Paatryk fra deres Side, at Kongen tilsidst om Sommeren 1337
bestemte sig til at tage sit Ophold i Oslo for nogen Tid og samtidig
at tilstevne et Møde af Rigets Raad og Høvdinger. Man maa
formode, at der paa dette Møde har været arbeidet for at skaffe
Norge en mere selvstændig Styrelse under Kongens Fravær, men
at Kongen ikke har villet indgaa herpaa, fordi han vilde være,
eller maaske snarere fordi han vilde syves den enestyrende. Thi
da han reiste til Sverige om Vaaren 1338 uden at have gjort
1 Munch, N. F. H. 2. Afd. I. S. 160 ff.
7 — Sars : Samlede Verker II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
