Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
])en norske Historie
mere foretagsomme og havt mere Initiativ end den nye
Generation, der indtog deres Plads. Det norske Aristokrati havde været
svagt allerede i 1319, men det var endnu svagere i 1380.
Naar det kunde lykkes Hertuginde Ingebjørg at blive den
egentlig styrende i Egenskab af den umyndige Konges Moder og
Formynderske, maatte det følgelig falde saameget lettere for
Dronning Margrethe at opnaa en lignende Stilling. Vistnok blev
umiddelbart efter Kong Haakon’s Død en særskilt Formynderstyrelse
indrettet for Norge, idet Rigets Raad udnævnte Hr. Agmund
Finns-søn til Rigsforstander med Titel af Drotsete og stillede Provsten
ved Mariekirken i Oslo, Hr. Henrik Henrikssøn, ved hans Side
som Kansler og Seglbevarer. Tanken hermed synes dog ikke at
have været at hindre Dronning Margrethe fra at blande sig op i
de norske Rigssager; man har alene villet sikre sig, at Styrelsen
kunde vedblive at gaa sin regelmæssige Gang ogsaa under hendes
og hendes Søns Fravær fra Landet.1 Saameget er ialfald klart,
at om der end ikke blev aabnet hende nogen ligefrem
forfatningsmæssig Adgang til at tage Del i den norske Styrelse, saa greb
hun faktisk ind i denne, og det paa en Maade, som maatte være
alt andet end behagelig for Nordmændene. I 1381 blev Stavanger
Bispestol ved pavelig Provision besat med en Mand, der synes at
have været af dansk Ekstraktion,2 og for hvem den af Kapitlet
lovlig valgte og viede Biskop maatte vige. Samtidig var
Erkesto-len i Throndhjem bleven ledig, og ogsaa her maatte den af
Kapitlet valgte vige for en Fremmed, der blev indsat ved pavelig
Provision, nemlig den danske eller dansk-tyske Adelsmand
Nikoles Finkenoge eller Rusare. Endelig kom i 1383 ad den samme
Vei en Danske ved Navn Michael i Besiddelse af Skaalholt
Bi-skopsstol. Der kan vistnok ikke være Tvivl om, at Dronning
Margrethe har havt en Finger med i Spillet ved disse
Udnævnelser.3 Hun har maaske villet styrke sin Indflydelse i Norge ved
at faa indsat paa norske Biskopsstole Mænd, paa hvem hun
troede at kunne stole, fordi de var hendes Landsmænd og" skyldte
hende sin Ophøielse. Det lader imidlertid til, at hun har været
alt andet end heldig i Valget af sine Redskaber, og det er her
aldeles ingen Leilighed til at berømme hendes Kløgt eller
Menneskekundskab. Michael af Skaalholt kom snart i en saadan Strid
med Indbyggerne i sit Biskopsdømme, at han maatte forlade Landet
og opgive sit Embede. Nikolas Rusare omtales af de islandske Annaler
i en umiskjendeligt ringeagtende Tone, idet de kalder ham en «dansk
Lægmand» og siger om ham, at han ikke havde Pallium og i hele
1 Munch, X. F. H. 2. Afd. II. 122-124. Jvfr. Keyser, Kirkehistorie, II. S. 398,
2 Munch, 1. c. II. S. 138.
3 Keyser, Kirkehist. II. S. 402,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
