Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges politiske Historie fra 1319 til 1448
101
sin Styrelsestid ikke udførte en eneste biskoppelig Forretning, og
man ser, at ogsaa han har fundet det raadeligt at drage sig ud
af sin kirkelige Stilling, idet han kort før sin Død reiste til
Danmark, øiensynlig i den Tanke at tage fast Ophold her, hvilket
fremgaar deraf, at han havde med sig mange Kostbarheder,
tilhørende Nidaros’s Erkestol.1
Det kunde umulig styrke Dronning Margrethes Anseelse, at hun
ved sin Protektion drog frem Mænd af en saadan Art. Men, om
hun var ilde tjent med disse Befordringer, saa var Nordmændene
det ikke mindre. Magen til Nikolas Rusare havde endnu ikke
siddet paa Nidaros’s Erkestol. Det kunde ikke være anderledes,
end at denne Mands skandaløse Forhold blev kjendt over Land
og Strand, og det kunde ikke være anderledes, end at man
opfattede det som en Følge af Forbindelsen med Danmark, at der
blev taget saa lidet Hensyn til Folkets og Landets Interesser, at
Personer, som baade var fremmede og uduelige, blev indtrængte
i de høieste og ansvarsfuldeste Stillinger. Den nye Union viste
sig saaledes fra første Færd at være en Ulykke for Norge ikke
mindre end den gamle, og det var ingen Grund til at haabe, at
Forholdene vilde bedres, naar den unge Kong Olav blev myndig
og selv overtog Styrelsen. Om Olav’s personlige Egenskaber
savner vi enhver Oplysning, og Samtiden vidste neppe meget mere om
ham, end vi ved, idetringeste ikke i Norge; han fik aldrig
Leilighed til at vise, hvad der boede i ham. Ogsaa efterat han var
blevet Norges Konge, synes han for det allermeste at have
opholdt sig i Danmark, og det var ligetil at forudse, at han vilde
komme til at betragte Danmark som sit Hovedrige, og at Norge
vilde vedblive at være forsømt og tilsidesat i den nye Union, som
det havde været i den gamle, ja, at dets Stilling vilde blive
saameget værre, fordi Danmark laa fjernere og var endnu mere
overlegent over Norge i Hensyn paa Rigdom og Folketal, end
Sverige havde været.
Alligevel ser det ud til, at Nordmændene har knyttet et stort
Haab til Kong .Olav. Hans Død opfattedes som en slig Ulykke,
at Folk ikke kunde overtale sig til at tro derpaa. Det heder i
de samtidige islandske Annaler, at han «forsvandt». Danerne
sagde, at han var død, men Nordmændene vilde ikke tro det.
Der opstod lignende Sagn om ham som om Olav Trygvessøn,
nemlig at han var draget i Pilgrimsfærd, og at man havde seet
ham i fremmede Lande. Derhen var det altsaa kommet, at en
aldeles ukjendt ung Mand, som ikke havde anden Adkomst til
Folkets Kjærlighed end den, at han var sin Faders Søn og bar det
1 Keyser, l. c. II. S. 404—5. Munch^L^e. JL.-S^i37-38.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
