Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
])en norske Historie
fra den sidst afdøde Konge,1 og da dette stemte overens medden
private Arvegangsorden, tør man maaske antage, at den samme
Regel ogsaa har været bragt i Anvendelse paa Landslovens Arvetal,
skjønt den der ikke udtrykkelig er udtalt. Under denne
Forudsætning fandtes der blandt de Personer, hvorom der kunde være
Tale ved Thronsukcessionen efter Kong Olav, ikke en eneste, der
hørte ind under de i Arvefallet nævnte Frændskabsgrader.
Vistnok var Hertug Albrecht af Meklenburg, som Søn af Dronning
Margrethes Helsøster Ingeborg, Kong Olavs «Systrung af
samfædre Syster», hvilken Frændskabsgrad er nævnt i Landslovens
Kongearvetal som 12te og sidste Arveklasse; men der tilføies
desuden som Vilkaar, at de «samfædre Systre» skulde være af den
rette norske Kongeæt, og dette lod sig ikke godtgjøre for
Ingeborgs og Dronning Margrethes Vedkommende. Gik man
derimod ikke ud fra den nævnte Forudsætning, men regnede
Frænd-skabet fra en hvilkensomhelst Konge, der havde siddet paa Norges
Throne, da var der en blandt Kandidaterne til den ledige Throne,
nemlig Kong Albrecht af Sverige, om hvem det maatte
erkjen-des, at han hørte ind under de i Arveloven opstillede
Frændskabsgrader, idet han, som Kong Magnus Erikssons samfædre
Syster-søn, maatte stilles i sammes 9de Arveklasse. Men at han, der
havde frarøvet Kong Magnus hans svenske Krone og siden stadig
havde staaet i det mest afgjorte Modsætningsforhold til den norske
Kongeæt, skulde tage Arven efter den, maatte synes saa urimeligt,
at man ikke kan undres paa, at der ikke blev Spørgsmaal herom,
og det gjaldt da ogsaa om hans Brodersøn, Hertug Albrecht, at
det maatte være en Hindring mod at lade ham komme i
Re-tragtning, at han tilhørte denne samme meklenburgske Æt, i
hvem Nordmændene havde vænnet sig til at se en af Rigets
Fiender.
Naar disse to sattes ud af Betragtning, fandtes ikke nogen,
om hvem det var muligt at paastaa, at han kom ind under de
for Kongearvefølgen opstillede Frændskabsgrader, enten man saa
vilde holde sig til det ældre eller til det yngre Arvetal, og enten
man vilde regne Frændskabsgraderne fra den sidst afdøde Konge
eller nogen anden af de tidligere. For dette Tilfælde, der altsaa
nu paa en Maade kunde siges at være indtraadt, at der ikke
fandtes nogen efter Kongearvetallet berettiget, fastsatte
Lands-loven, at man skulde følge den private Arvegangsorden, dog saa,
at den arvende altid maatte være af den rette norske Kongeæt
og Mand, ikke Kvinde. Ifølge den private Arvelov skulde
Dronning Margrethe som den afdøde Konges Moder være nærmest til
at arve ham; men hun udelukkedes derved, at hun var Kvinde
1 Sorg. gl. Love, III. S. 49.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
