Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges politiske Historie fra 1319 til 1448
105
og ikke af den norske Kongeæt. Nærmest hende kom hendes
Søsterdattersøn, Erik Vartislavssøn af Pommern (naar Hertug
Albrecht af Meklenburg og Kong Albrecht af Sverige regnes fra);
han stod, som Dattersøn af Kong Olavs Morsøster, i det private
Arvetals niende eller tiende Klasse, og om ham kunde det siges,
at han var af den rette Kongeæt, eftersom hans Moder var en
Sønnedatter af Haakon den Femtes Datterdatter. Derefter kom
Hafthorssønnerne Jon og Sigurd og deres Sønner.
Hafthorssøn-nernes Moder var uegte Datter af Haakon den Femte, og de vilde
derfor, om Frændskabsgraderne kunde have været regnet fra
denne, have faaet Plads foran Erik af Pommern. Men om en
saadan Beregningsmaade kunde der ikke være Spørgsmaal, naar
man fulgte den private Arvegangsorden. Ved den maatte man
gaa ud fra Arveladeren eller den sidst afdøde Konge, og da kom
Hafthorssønnerne og deres Sønner først bagefter Erik og havde
sin Plads i den allersidste af de i det private Arvetal opførte
Klasser.1
Under saadanne Forhold kan det ikke synes noget paafaldende,
at de ved Rigsmødet i Oslo forsamlede norske Stormænd enedes
om at tage de Raad, som blev tagne. Det første var, at man,
efter det af de danske Stormænd givne Eksempel, «udvalgte og
antog Dronning Margrethe til Norges Riges mægtige Frue og
rette Husbonde, saaledes at hun skulde forestaa og raade for
Norges Styrelse i alle Stykker». Brevet herom er udstedt 2den
Februar 13882 og i det væsentlige formet overensstemmende med
de danske Breve om den samme Sag, alene med den Forskjel, at
Dronning Margrethe ifølge de danske Breve skulde styre
saalænge, indtil hun med Stormændene blev enig om at vælge en
Konge, medens Rigsforstanderskabet i Norge blev hende
overdraget paa Livstid. Meningen hermed var dog ikke, at hun skulde
styre Riget i sit eget Navn, og at Kongens Plads i al den Tid
skulde staa vakant. Dette kunde gaa an i Danmark, men ikke i
1 Munch’s Formodning om, at Jon og Sigurd Hafthorssønner var Halvbrødre,
at hare Sigurd var Søn af Kongedatteren Agnes, medens Jon var af et ældre
Egte-skah, at Jon Hafthorssøn ligeledes havde været to Gange gift, at hans anden
Hustru Birgitte Knutsdatter var en Datter af Hertug Knut Porse i hans Egteskab
med Hertuginde Ingebjørg, Haakon den Femtes Datter, at Jons yngre Søn Haakon
var af Egteskabet med Birgitta, medens den ældre, Ulv, var af hans første
Egteskab, og at dette forklarer, at der i 1388 bare var Tale om Haakon Jonssøns, ikke
om hans ældre Broder Ulv Jonssøns Arveret til Norges Throne, — har vist sig at
være urigtig. Det maa ansees for godtgjort, at Jon Hafthorssøns Hustru Birgitta
Knutsdatter var en Datter af Lagmanden Knut Magnussøn i Vestergötland;
følgelig kan Haakon Jonssøn alene gjennem Faderen have havt Adkomst til at
komme i Betragtning som norsk Thronprætendent, og følgelig har Jon og Sigurd
Hafthorssønner været Helbrødre og begge Sønner af Kongedatteren Agnes, hvilket
ogsaa bestyrkes ved andre Vidnesbvrd. Se G. Storm, Hist. Tidsskr. 2. Række, V.
S. 134-139.
2 Trykt bl a. Dipl. Norv. III. No. 977.
8 — Sars: Samlede Verker II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
