Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
])en norske Historie
Norge, hvor Forfatningen var saa strengt monarkisk og
Kongedømmets Karakter saa rent personlig, og hvor man var bleven
saa vant til at føre al Styrelse tilbage til en Kongen som saadan
tilkommende afhændelig Ret. Meningen var ikke, at man paa
nogen Maade vilde afvige fra det Arvelighedsprincip, der var
Hovedstykket i Norges offentlige Ret. Umiddelbart efter, at
Dronning Margrethe var antaget til at være «Norges Riges mægtige
Frue og rette Husbonde», blev derfor Thronfølger-Spørgsmaalet
sat under Forhandling og afgjort og et Brev herom allerede
udstedt den 16de Februar 1388.1 Det heder heri, at Dronning
Margrethe selv forelagde Raadet det Spørgsmaal, hvem der var
nærmeste Arving til Riget, og at hun nævnte sin Søstersøn Hertug
Albrecht af Meklenburg som den, hun helst ønskede at se som
sin Eftermand i Styrelsen. Men, heder det videre, Raadsherrerne
«beviste da skjelligen» af Loven, at Hertug Albrecht og hans
«fædrene Forældre», der havde været imod Norges Rige og dets
Konger, ikke havde nogen Ret til at arve dette Rige, hvorimod
Erik Vartislavssøn af Pommern, i Egenskab af Kong Olav’s Moder
Dronning Margrethes ældste Søsterdattersøn, var den rette Arving
til Riget og skulde være Konge derover, og efter hans Død skulde
Riget tilfalde hans rette Arvinger, — Søn, om han er til, Broder og
fædrene Frænder, om der ingen Sønner er, den ene efter den
anden, saaledes at Kongearvetallet nu skulde begynde fra ham.
Saafremt denne Dronning Margrethe’s Søstersøn og hans Venner
«kunde forskylde det af hende», at hun vilde have ham til Konge
i Norge endnu i sin Levetid, da maatte dette kun ske med
hendes Raad og paa det Vilkaar, at hun beholdt sin Magt til at styre
Riget, saalænge hun levede.
Det varede imidlertid ikke længere end til det følgende Aar,
før Erik af Pommern blev erkjendt og hyldet som Norges Konge,
skjønt han og hans Venner neppe har havt Leilighed til at
«forskylde» noget af Dronning Margrethe i Mellemtiden, saa det maa
synes noksaa rimeligt, at Munch2 har Ret, naar han mener, at
disse Udtryk, hvorved det henstilles til Dronningens frie
Godtykke, om Eriks Arveret skulde træde i Kraft i hendes levende
Live, bare har været høflige Talemaader, medens det i
Virkeligheden har været en op- og afgjort Sag, at det hermed ikke skulde
udstaa længere end høist nødvendigt.
Ved Midtsommerstid 1383 holdtes et nyt norsk Rigsmøde, og
her udstedtes et Brev af de forsamlede Stormænd, hvorved de
erklærede, at de, i Henhold til, hvad der var godtgjort ved Gransk-
1 Trykt i Paludan-Muller’s Observationes criticæ de foedere inter Baniam,
Sve-ciarn etc. S. 105—8.
2 X. F. //. 2. Afd. II. S. 296-97.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
