Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges politiske Historie fra 1319 til 1448
109
«Paa Ørething,» heder det, «toges til Konge over hele Norge en
Mand ved Navn Erik, Barn af Alder; Haakon Jonssøn gav ham
Kongenavn og døde kort efter; han sagdes at være en Søstersøn
af Dronning Margrethe og at have sin Fædreneæt i Tyskland.
Alle Nordmænd tyktes ilde om denne Forandring og allermest i
Skatlandene.» Dette Vidnesbyrd kan synes at være saameget
sterkere, fordi de islandske Annaler i Regelen er saa ordknappe
og indskrænker sig til en tør Opregning af Begivenhederne. Men
man lægge nu tillige Merke til, hvor liden Greie Annalisten viser
sig at have paa de ved Thronfølgerspørgsmaalet afgjørende
Forhold. Han udtrykker sig, som om Erik af Pommerns Frændskab
med Dronning Margrethe var en tvivlsom Ting, og som om det
var fra hende, at Kongearvetallet skulde regnes. Det indsees
heraf, at hans Ord neppe kan gjælde som Vidnesbyrd om en
virkelig Opinion, der gik ud paa, at Thronfølgerspørgsmaalet
burde have været afgjort paa en anden Maade, men alene som
Gjenklang af en uklar og ubestemt, i sig selv lidet betydende
Misstemning inden de Kredse af Folket, hvor man fulgte
Begivenhederne paa et saa fjernt Hold, at alskens løse Rygter kunde
finde Indgang. Hvad Haakon Jonssøns Erklæring angaar, da er
der vist ingen Grund til at tvivle paa, at den har været aldeles
overensstemmende med Sandheden, forsaavidt den gaar ud paa,
at det har været langt fra hans Tanke at blive Konge i Norge.
Han har udentvivl, ligesom de fleste øvrige Medlemmer af den
baade aandig og fysisk henvisnende Kreds af Storætter, hvortil
han hørte, været en fredelig Mand, optaget af Omsorgen for sin
private Velfærd og fri for alle Anfegtelser af politisk
Ærgjerrighed.1 Ligesaa vist synes det at være, at hans Erklæring har
stemt overens med de virkelige Forhold, forsaavidt den udtaler,
at han ikke havde nogen Ret eller Adkomst til Norges Hige.2
Efter alt, hvad vi nu ved, maa vi tro, at Erik af Pommern
virkelig har været, som det siges i det af Rigsmødet den 16de Februar
1388 udstedte Brev, nærmeste Arving til Riget efter Kong Olav,
forsaavidt man vilde sætte Meklenburgerne Kong Albrecht og
Hertug Albrecht ud af Betragtning, — noget, hvortil man, som
før nævnt, har havt gode, ja vel endog — kunde det siges —
tvingende Grunde.
Det har været fremhævet, at adskillige af de geistlige og
verdslige Stormænd, der deltog i Rigsmøderne 1388 og 1389, sees at
være blevne betænkte af Dronning Margrethe med Embeder,
Gaver eller Forleninger, hvilket maaske var et Middel, hvorved hun
gjorde dem saameget villigere til at imødekomme hendes Ønsker
1 Munch, N. F. H. 2. Afd. II. S. 294.
2 Se Anm. ovenfor S. 105.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
