Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
])en norske Historie
i Hensyn paa Rigsstyrelsen og Thronsukcessionen.1 Det har været
fremhævet, at mange af Raadsmedlemmerne paa denne Tid synes
at have været unge Mænd, der var komne ind i Raadet under
Dronning Margrethe’s Formynderstyrelse og vistnok skyldte hende
sin Ophøielse.2 Man har vist ogsaa god Grund til at tro, at
Raadet i 1388 og 1389 var svagere sammensat og mindre skikket til at
hævde Norges Ret og Værdighed, end det havde været forud, og at
der blandt dets aktive Medlemmer under Krisen efter Kong Olav’s
Død ikke fandtes nogen, der kunde optræde med den Autoritet som en
Erling Vidkunnssøn eller Ag mund Finnssøn eller Hafthorssønnerne.3
Men det kan neppe siges, at denne Nedgang af Landets
repræsentative Mænd kommer tilsyne paa nogen sær iøjnefaldende Maade
gjennem de paa Rigsmøderne i 1388 og 1389 tagne Beslutninger.
Der er i disse Beslutninger intet i den Grad stridende mod
hævdet Ret og Retsopfatning, intet i den Forstand nyt eller afvigende
fra Nordmændenes tidligere Holdning, at det skulde kunne
opfattes som Vidnesbyrd, enten om at der var indtraadt et Omslag
i de ledende Mænds Tænkemaade, eller om at Kraften til at hævde
det engang indtagne Standpunkt nu slog feil. Man vedblev jo at
følge den engang fastslaaede Arvegangsorden, saa godt som
Omstændighederne vilde tillade det, og handlede derved i
Overensstemmelse med Traditionens og med Folkets og Forfatningens
Aand, hvor misligt end det Resultat i sig selv kunde være,
hvortil man kom ad denne Vei. Hvad der skete i 1388 og 1389, var
ikke nogen «indgribende Forandring i Norges Statsforhold»,4 ikke
noget Brud med den hævdede Tingenes Orden, ikke noget Omslag
eller noget Fald, men en fortsat Gliden nedover paa det samme
Skraaplan, hvorpaa man allerede længe forud var kommet ind,
— en Gliden nedover, hvorved Forfatningens Grundprincip
efterhaanden tabte sin oprindelige Mening, og hvorved Folket blev
stadig mere og mere fjernet fra de Kilder, hvoraf dets politiske
Liv skulde hente Næring.
Ved Kronens Overgang fra Sve r re’s til Folkungernes Æt var
man allerede gledet et Stykke bort fra den Grund, i hvilken
Princippet om Kongedømmets Arvelighed havde sin Rod, og hvortil
det maatte vedblive at være knyttet for at vedblive at være en
levende Kraft. I 1389 gled man et Stykke længere hort; Kronen
1 Keyser, Kirkehist. II. S. 422. - Munch, N. F. H. 2. Afd. II. S. 299-300,
323-24.
2 Erslev, Dronning Margrethe, S. 15i.
3 Agmund Finnssan døde 14de April 1388, Munch. N. F. II. 2. Afd. II. S. 285.
Sigurd Hafthorssøn antages først at være død 1393. Ogsaa hans ældre Broder Jon
levede endnu i 1388; men begge Brødre havde da ophort at tage Del i det
offentlige Liv. Munch, l. c. II. 362-63.
4 Keyser, Kirkehist, II. S. ’i22.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
