Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
])en norske Historie
og senere, ment, at det vilde have været bedst, om Norge kunde
beholde sin Konge for sig selv; men forsaavidt har udentvivl alle
været enige, at Unionen har staaet for dem som det tilfældige,
underordnede, medens det væsentlige var Opretholdelsen af
Forfatningens Grundprincip: Kongedømmets strenge Arvelighed.
Dette har man Grund til at slutte, ikke blot af de norske
Stormænds tidligere, men ogsaa af deres senere Optræden, særlig
deres Forhold ligeoverfor det Forsøg, som blev gjort i 1397, ved
Mødet i Kalmar i Anledning af Krik af Pommerns Kroning, paa
at give Foreningen mellem de tre Riger en mere fast, af hvert
enkelt Riges særskilte Forfatningsregler uafhængig Karakter. For
det første er det paafaldende, at ingen af de norske Biskopper,
ikke engang Erkebiskoppen Vinalde, Dronning Margrethe’s gode
Ven og Hjælper, indfandt sig ved denne Leilighed, medens alle
svenske Biskopper og alle danske paa én nær var tilstede.
Tilfældigt kan det neppe have været, ved en saa enestaaende
høi-tidelig Leilighed som denne, og den rimeligste Forklaring af de
norske Biskoppers Udeblivelse tør maaske være den, at de har
været forud underrettede om, at Rigsforsamlingen i Kalmar ikke
blot var indkaldt i Anledning af Kong Eriks Kroning, men at der
tillige vilde blive forhandlet om Istandbringelse af en Unionsakt,
og at de ikke har villet deltage i denne Forhandling, fordi de
for-udsaa, at Unionsakten vilde komme til at optage Bestemmelser,
der var stridende mod Princippet om det norske Kongedømmes
Arvelighed.1 Det er bekjendt, at en virkelig retsgyldig Unionsakt
eller lovlig erkjendt Fællesforfatning for de tre forenede Biger ikke
kom istand. Der blev forhandlet om en saadan, og et Udkast
eller et Forslag til en saadan, affattet af en blandt de
tilstedeværende geistlige og verdslige Herrer valgt Kommitté, er bleven
bevaret til vor Tid. Forslaget indeholder 13 Artikler; den sidste
af disse gaar ud paa, at der, «til større Sikkerhed for, at alle disse
Stykker evindeligt og ubrødeligt overholdes», skulde udfærdiges
enslydende Gjenparter deraf paa Pergament, to for hvert Rige,
hvilke skulde besegles med Kongens, Dronningens, Rigernes Raads
og Kjøbstædernes Segl. Den her foreskrevne Publikation og
høi-tidelige Stadfæstelse fandt imidlertid ikke Sted; Unionstraktaten
af 1397 blev aldrig mere end et blot Udkast eller et Forslag, der
henlagdes, saa det ikke engang synes at have været kjendt af
Samtiden (udenfor en svever Kreds), endsige at det skulde have
været erkjendt som gyldig og bindende Lov. Man har, til
Forklaring heraf, fremhævet, at Udkastet, der fastsætter, at Kongen over
1 Se Rydberg, Sverges Traktater, II. S. 576—78. Jvfr. Erslev, Dronning
Margrethe, S. 225.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
