Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges politiske Historie fra 1319 til 1448
113
de tre Riger herefter skal vælges, at hvert Rige skal blive ved sin
egen Lov, og at «ingen Lov eller Ret skal drages fra det ene
Rige ind i det andet», ikke kan have tilfredsstillet Dronning
Margrethe, hvis politiske Program var et helt uafhængigt
Kongedømme og en nærmere Sammenslutning af Rigerne, og at hun
derfor ikke har brudt sig om at faa det ophøiet til Lov.1 Men
man har tillige, og vistnok ogsaa med Rette, gjort opmerksom
paa, at selve den ydre Beskaffenhed af det Papirsdokument,
hvorpaa Forslaget eller Udkastet til en Unionsakt af 1397 er optegnet,
og som er bleven bevaret til vor Tid, giver Vink om en anden
Grund til, at Forslaget fik en slig Skjæbne. Dokumentet nævner
tilslut 17 af de i Kalmar tilstedeværende Herrer, nemlig 7
svenske, 6 danske og 4 Nordmænd, som dem, af hvem det er bleven
beseglet, til Sikkerhed, for «at alle disse Stykker er saaledes aftalte
og skal saaledes fulddrages og fuldkommes, som forskrevet staar».
Men nu viser det sig, at ikke flere end ti af de sylten, blandt dem
alle de 7 svenske, 3 af de danske, men ikke en eneste af
Nordmændene har trykt sine Segl under. I den Omstændighed, at
bare Halvparten af de danske Medlemmer af Udvalget har
deltaget i Beseglingen, kan der ikke lægges nogen Betydning; det
hele var jo kun et Udkast eller et Forslag, om hvilket man
forudsatte, at det skulde blive udfærdiget i Gjenparter paa
Pergament, for hvert af de 3 Riger, forsynet med Kongens, Dronningens,
Rigsraadenes og Kjøbstædernes Segl; man kunde følgelig mene,
at det var tilstrækkeligt, at hvert Rige var repræsenteret blandt
Forslagets Udstedere, medens der ikke blev lagt nogen Vegt paa,
at der var lige mange Repræsentanter for hvert, eller at alle de,
som havde deltaget i Forhandlingen om Forslaget, ogsaa deltog i
dets endelige Udfærdigelse. Men, at et af Rigerne var aldeles
urepræ-senteret, maatte dog synes en væsentlig Mangel endog ved et blot
Forslag eller Udkast som dette. Naar ingen af de tilstedeværende
norske Herrer har deltaget i Dokumentets Besegling, ligger det
altsaa nær at se deri et Vidnesbyrd om, at der er bleven reist
Opposition fra norsk Side mod den foreslaaede Ordning af
Unionsfor-holdene, særlig i Hensyn paa Valget af den fælles Konge. Norges
ledende Mænd har endnu i 1397 indtaget det samme Standpunkt
som i 1319: de vilde nok finde sig i Unionen som en faktisk Følge
af, at deres Arvekonge tillige blev Konge over et andet Bige; men
de vilde ikke have den slaaet fast som noget varigt eller opfattet
som noget ved og for sig selv bestaaende; de vilde ikke af
Hensyn til den ændre Rigets Forfatning eller opgive noget af det
1 Paludan-Muller, Observ. crit. S. 101 f. Erslev, Dronning Margrethe, S. 232—
34, 475-78.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
