Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges politiske Historie fra 1319 til 1448
115
lem Danmark og Sverige, og der hengik ialfald neppe noget Aar,
i hvilket ikke Sverige gjæstedes enten af den ene eller den anden.1
Til Norge derimod kom Margrethe ikke mere end to Gange i de
sidste 15 Aar af sit Liv, og det endog, som det lader til, paa
ganske kortvarige Besøg,2 og Erik satte, siden han blev voksen, bare
en eneste Gang sin Fod her i Landet, nemlig i Aaret 1405.3
Alligevel blev der ikke indsat nogen Rigsembedsmand, udrustet med
saamegen Myndighed, at han nogenledes kunde udfylde det store
Savn, som ifølge Norges Statsforhold maatte opstaa ved det
stadige Fravær af Kongemagtens Indehavere. Drotseten Agniund
Finnssøn døde i 1388, og siden blev denne Værdighed gjennem en
længere Række af Aar ikke givet til nogen. Endog
Kanslerembedet viste sig at være uforeneligt med Dronning Margrethes og
hendes Fostersøns nærsynte Paaholdenhed paa en Magt, som de
ikke kunde bruge og alligevel ikke vilde give slip paa. Den i 1380
beskikkede Kansler Hr. Henrik Henrikssøn døde i 1388 eller i
Begyndelsen af det næste Aar.4 Efter ham blev, udentvivl samtidig
med Erik af Pommerns Hylding som norsk Konge, Hr. Arne
Si-gurdssøn indsat som Provst ved Mariekirken og Norges Kansler
og Seglbevarer.5 Han døde i 1405, men synes allerede i 1398 at
have fratraadt Kanslerstillingen, og siden nævnes ingen norsk
Kansler, saalænge Dronning Margrethe var i Live.6 Ligesom
Magnus Erikssøn havde ført det norske Bigssegl til Sverige, saaledes
førte Margrethe det til Danmark, og holdt saa fast paa det, at
hun ikke engang lod Erik af Pommern faa det med sig paa den
eneste Reise til Norge, som han foretog efter at være bleven
voksen Mand.7 Ulemperne ved en saadan Tingenes Orden maa have
været ligesaa følelige i Margrethe’s Tid, som de havde været i
Magnus’s. Dengang fandt gjentagne Reisninger Sted blandt de norske
■Stormænd, hvorved Kong Magnus blev tvungen til at imødekomme
Norges Behov af en mere selvstændig Styrelse. Vi finder i
Kilderne Spor af, at der ogsaa i Dronning Margrethe’s Tid har
raa-det Misnøie blandt Nordmændene over, at Rigsseglet var bleven
ført ud af Landet, og at den indre Styrelse savnede de
nødvendige Organer for at kunne virke nogenledes regelmæssigt og kraftigt.8
1 Erslev, Dronning Margrethe, S. 247—49.
2 Erslev, l. c. S. 482 (Anm. 42).
3 L. Daae, Hist. Tidsskr. IV. S. 72 Anm. 1.
4 Munch, N. F. H. 2. Afd. II. S. 300-301.
5 Munch, l. c. II. S. 323.
6 Yngvar Nielsen, Det norske Rigsraad, S. 278—79.
7 Erslev, Dronning Margrethe, S. 249.
8 I Dronning Margrethe’s Instruktion for Erik af Pommern paa hans norske
Heise i 1405 heder det: «Item vm Northmenneuæ wele haue Righens Incigle vpp,
som prouesten aff Oslo loffthe, .... tha ma han sighe thøiu, at han wil først
tale with righens radh vm hwem som han wyl haue ther til oc at han wyl ey
før taghe Inciglet vpp» o. s. v. Ny Danske Magaz. VI. S. 253—55.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
