Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
])en norske Historie
Men Misnøiet kom nu ikke længer til noget alvorligt Udbrud;
der skete intet Skridt for at fremtvinge en anden Tingenes Orden,
Stormændenes Vilje eller Evne til at overtage en ledende politisk
Rolle maa have været ringere nu, end den var under den første
Union. De har følt sig for svage til at turde indlade sig paa çn
Opposition af en saadan Art som den, deres Forgjængere havde
vaaget ligeoverfor Magnus Eriksson, eller de har i endnu høiere
Grad end disse været bare optagne af sine Privatinteresser og
maaske brudt sig saameget mindre om at bringe Liv og Orden
ind i Styrelsen, fordi de fandt personlig sin Regning ved den
slappe Kontrol, som maatte være en Følge af, at Landet ikke
inden sine Grænser havde nogen virksom Centralautoritet. I ethvert
Fald maa deres Passivitet opfattes som et Vidnesbyrd om
Tilbagegang inden den Samfundsklasse, hvortil de hørte. Et
opadstræbende Aristokrati vilde ikke have været saa blind for Nytten
eller Nødvendigheden af at vinde politisk Indflydelse for at kunne
hæve sig i andre Henseender; det vilde have prøvet paa at
udfylde den Plads, som Kongedømmet lod staa aaben, om ikke for
Folkets eller Landets Skyld, saa for sin egen; det vilde have havt
mere af Magtbegjærets Instinkter, og dets Egennytte vilde derfor
have været mindre kortsynet.
Erik af Pommern vedblev, ogsaa efterat han var blevet den
eneraadende, at følge den af Fostermoderen indslagne Vei i
Hensyn paa Norges Styrelse som i andre Henseender. Vel fik Norge
nu igjen sin egen Kansler, idet Rigsseglet blev givet til Biskop
Jakob af Oslo og efter hans Død til hans Eftermand paa Oslo
Riskopsstol, Biskop Jon.1 Men for det første var begge disse
danske Mænd, der neppe kunde siges at repræsentere det norske
Rigsraad i mere end en rent udvortes Forstand, og dernæst synes
der kun at have været levnet dem en overmaade snever
Virkekreds, idet Kongen forbeholdt sig at afgjøre alle mere vigtige
norske Sager selv med Raad og Hjælp af den danske Kansler
eller andre Medlemmer af det danske Rigsraad, der traf til at
være i hans Nærhed.2 Til det norske Rigsraad hører man lidet
eller intet; det blev vistnok yderst sjelden samlet og øvede
vistnok endnu sjeldnere nogen virkelig Indflydelse. Norge vedblev
at stj’res udenfra, hvilket i Regelen synes at have været det
samme, som at det slet ikke blev styret. Det vedblev at savne
en Centralautoritet, der kunde øve en nogenledes virksom
Kontrol med Lensherrer og Fogder, hvilket var saameget værre, fordi
der i disses Række blev indtrængt flere og flere Udlændinger,
1 Keyser, Kirkehist. II. S. 456, 463—64.
2 Y. Nielsen, I)et norske Rigsraad, S. 282—84.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
