Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges politiske Historie fra 1319 til 1448
117
Danske eller Tyske, som var opdragne i Bondetyranniets Sedvaner
og savnede tilbørligt Kjendskab til eller tilbørlig Respekt for Lands
Lov ov Ret. Og saa kom da hertil den langvarige og ulykkelige
Krig, hvori Rigerne blev indviklede, og som satte Folkenes
Taal-modighed paa en saa haard Prøve ved hyppige Udskrivninger og
stadig fornyede Skattepaalæg.
Disse Forhold — de forøgede offentlige Byrder, der var en
Følge af Krigen, og de fremmede Fogders Tyranni — fremkaldte
tilsidst inden det svenske Folk en almindelig Reisning, der blev
et Vendepunkt i Sveriges, Unionens og Kong Eriks Historie. Det
er lidet troligt, at Norge skulde have sluppet lettere end Sverige
i Hensyn paa Skatter eller militær Udskrivning. Mere Grund
turde der da være til at formode, at Sverige i høiere Grad har
været plaget med danske og tyske Fogder end Norge.1 Dog ser
man, at der ogsaa her i Landet fandtes adskillige af denne Sort
under Erik af Pommerns Styrelse, og at de ogsaa her tillod sig
en lignende Adfærd som den, hvorover der blev klaget i Sverige.
Og hvis den svenske Bonde paa denne Tid var uvant til at bære
tunge Byrder for det Offentlige og utaalsom ligeoverfor Overgreb
og Undertrykkelse, saa gjaldt det samme udentvivl i ligesaa høi
og maaske endnu høiere Grad om den norske Bonde. Den
raadende Stemning i Norge var vistnok mere loyal, mere strengt
monarkisk end Stemningen i Sverige. De norske Bønder nærede
udentvivl, som Folket i det hele, en dyb Ærbødighed for
Kongedømmet og Kongens Person. Men det hørte neppe efter deres
Begreb til Kongens Ret, at han skulde kunne vilkaarlig paalægge
nye Skatter, hvilket jo heller ikke stemte med Norges gamle
Forfatning, endnu mindre at hans Ombudsmænd skulde kunne sætte
sig udover Lov eller hævdede Sedvaner. Man finder da ogsaa
Spor af, at de nye Paalæg og de fremmede Fogders uvante
Hensynsløshed har fremkaldt Uro og voldsomme Optrin hos den
norske Almue, længe før den almindelige Reisning i Sverige var
begyndt.
En Herman Molteke, af meklenburgsk Æt, havde faaet en
Forlening i Borgesyssel og bar sig her ad paa en Maade, der stemte
bedre overens med meklenburgske end med norske Sedvaner.
Man har et Par Breve fra Bønderne i hans Len til Kongen af
1424, hvori de klager over, at han «red hjem til dem med Flok
og gjestede dem med Overvold, saa de maatte intet raade, bød
med sig, hvem han vilde, og drog ei af Gaarde, før han selv vilde,
— hvad ingen Foged før ham havde gjort». Han havde ydermere
1 Jvfr. Erslev, Dronning Margrethe, S. 253—54. L. Daae, Hist. Tidsskr. IV.
S. 85.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
