Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
])en norske Historie
sat Folk fast og ført dem ud af Lenet eller taget deres Gods fra
dem, uden Lov og Dom. «Vi fattige Mænd,» heder det tilsidst,
«ræddedes da for, at han kunde gjøre sligt med flere, og derefter
gik vi sammen og kjørte ham ud af Lenet.» Han kom dog snart
igjen efter at have givet Bønderne gode Løfter; men han holdt
ikke sine Løfter, og allerede Aaret efter indsendte Bønderne et
nyt Klagebrev over ham til Kong Erik, hvori de truede med at
forlade sine Gaarde, saafremt ikke Kongen vilde give dem en
anden Foged.1 — I et til Konge og Dronning rettet Brev af 12te
August 1424 klager Bønderne i Tunsbergs Len over, at det
«hestalop» (?: Hestefodring), som de fra først af godvillig har
paataget sig, det kræver Fogden nu som en vis Skat. Men før
vil de give over baade sit Fæderne og Møderne og fly Lenet, end
de vil finde sig heri og tage oftere mod disse Heste. Ligeledes
klager de over, at de maa give «Vaabenvite» (o: Bod for Mangel
af de lovbestemte Vaaben) Aar efter Aar, uden at der bliver spurgt
efter, om de har sine Vaaben i Orden eller ikke. Brevet slutter
saaledes: «Nu skyder vi vor Sag under Eders Naade og Norges
Lovbog og de Retterbøter, som de hellige Konger Magnus og
Haakon har undt os. Det første Gud vil, at vor naadige Konge
eller vor naadige Dronning kommer til Norge, vil vi gjerne yde
dem al kongelig Bet efter hvad Norges Lovbog og Retterbøter
udviser og efter vor fattige Magt».2 — Fra samme Aar har man et
af 12 Bønder i Lier udstedt Vidnesbyrd om, at Almuen
sammesteds havde været samlet paa et almindeligt Thing, hvor den,
efter at have hørt oplæse et Brev fra Dronning Filippa, havde
svaret, at den gjerne vilde gjøre, hvad der var Konge og
Dronning behageligt i Hensyn paa Høstleding og Vaarleding og andre
Stykker, som den burde at gjøre sin rette Herre og Høvding efter
hvad der findes i Norges Lovbog, under hvilken den skjød sig
ind, og at den iøvrigt ikke havde noget Klagemaal at føre over
nogen Mand og ikke havde lidt nogen Uret af nogen.3 Allerede
den Omstændighed, at man har fundet det nødvendigt at indhente
en saadan Erklæring, tyder paa, at der maa have raadet Uro, og,
om end Erklæringen gaar ud paa, at Bønderne ikke havde noget
at klage over, giver den dog tillige at forstaa, at man ikke har
været saa aldeles enig om, hvad Bønderne var pligtige at yde sin
«rette Herre og Høvding».4
Det forløber nu dernæst en Del Aar, i hvilde man ikke sporer
Tegn til Uro eller Misnøie. Men saa bryder det løs i 1436 med
1 Dipl. Norv. II. No. 680, 681, 683.
2 Dipl. No ru. I. No. 696.
3 Dipl. Norv. II. No. 697.
4 Keyser, Kirkehist. II. S. 500.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
