Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
])en norske Historie
i Sverige, saa det maatte være vanskeligere at sætte Fart i dem
end i deres svenske Standsfeller og næsten ugjørligt at drage
dem med paa saa radikale Skridt som dem, Engelbrekt
Engel-brektssøn foretog, da han t. Eks. i Spidsen for en Hær af 1000
Bønder tvang det svenske Rigsraad til at opsige Kong Erik
Huldskab og Troskab. Men Hovedsagen, — Hovedgrunden til, at den
norske Bevægelse døde hort uden Besultat, medens den svenske
fortsatte sig og voksede og førte Folk og Ståt ind paa helt nye
Udviklingsbaner, — var dog den, at der i Sverige fandtes et
opadstræbende Aristokrati, medens det norske Aristokrati var og
længe havde været paa Tilbagetog i politisk som i andre
Henseender.
De svenske Stormænd viste sig, som nævnt, i Begyndelsen alt
andet end velvillig stemt ligeoverfor den under Engelbrekt
Engel-brektssøns Ledelse stedfundne Almuereisning. Deres Forhold til
Almuen var ikke bedre, end at de ikke uden Frygt og Uvilje
kunde se den røre paa sig, selv om dens Beisning gjaldt de
fremmede Fogder, der maatte være ogsaa dem en Torn i Øinene.
Først, da Beisningen havde naaet sit oprindelige Maal, idet de
fremmede Fogder fordetmeste var blevne jagede bort, stillede
Stormændene sig i Spidsen for den. Deres Tilslutning var baade sen
og halvveis nødtvungen eller fiiotiveret ved rent personlige
Hensyn. Alligevel var det dog ved dem og deres Tilslutning, at
Bevægelsen blev løftet op paa det høiere Niveau, hvor den først
kunde blive banebrydende for Folkets og Statens Udvikling.
Stormændene lededes fordetmeste af egennyttige Bevæggrunde. Deres
Tanke gik først og fremst ud paa at faa Tag i eller at sikre sig
Besiddelsen af de mange indbringende Poster, som var blevne
ledige efter de fordrevne fremmede Fogder og Slotsherrer. Men
de maatte indse, at Vilkaaret herfor var, at den unionelle Statsret
blev anderledes ordnet, end den hidtil havde været, — at den
styrende Myndighed blev overført paa en varig Maade fra
Kongedømmet til deres eget Organ, Rigsraadet. Idet de stillede sig i
Spidsen for den blandt Almuen begyndte Reisning, søgte de
altsaa at udnytte den til Fordel for dette Maal og gav den
derved et bestemt politisk Sigte. Den nationale Fane blev stukket
op: Rigsraadet repræsenterede jo det enkelte Riges
Selvstændighed ligeoverfor det fælles Kongedømme; de almene politiske
Interesser stilledes i Forgrunden istedetfor de partikulære og
økonomiske; Løsenet blev Sveriges Ære og Selvstændighed
istedetfor Frigjørelsen fra uvante Skatter og tyranniske Fogder.
Dermed var Bevægelsen ført ind i et Spor, hvor den kunde faa
varige Følger, og dermed var det store Skifte i Sveriges og Unionens
Historie bleven indledet. Stormændene viste, da de først havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
