Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges politiske Historie fra 1319 til 1448
121
bekvemmet sig til at gaa med paa den af Almuen begyndte
Reisning, at de forstod meget godt at eksploitere den til egen Fordel.
Det laa ikke i deres Interesse at opløse Unionen, men bare at
faa den omdannet og lagt paa en ny Rasis. Dette skete da ogsaa
ved den mellem det danske og svenske Rigsraad i 1438 afsluttede
Fornyelse af den «evige Forening» mellem Rigerne og ved
Kristoffer af Bayerns Valg til Sveriges Konge i 1440 — efterat han
først var blevet Danmarks — paa saadanne Vilkaar, at den
egentlig styrende Myndighed gik over til Rigsraadet, der lik Ret til
at supplere sig selv og til at bortgive alle Len og Slotte. Det
var, som før fremhævet, den aristokratiske Union, der alløste
den monarkiske; det svenske og danske Aristokrati forbandt sig
med det klart udtalte Maal for Øie, at hvert skulde styre sit Rige
under en fælles Skyggekonges Præsidium.
Man skulde tro, at den Leilighed, som i disse Aar blev budt
de norske Stormænd til at tjene sig politisk op, ikke kan have
været saameget mindre gunstig end den, der blev budt de svenske.
De ydre Omstændigheder var i begge Lande i Hovedsagen de
samme: hos Folket et uroligt gjærende Misnøie, medens
Kongedømmet var aldeles lamslaaet ved at repræsenteres af en Person,
hvem Modgangen synes at have berøvet enhver Handlekraft. Det
maatte have kunnet lykkes de norske Stormænd, saafremt det
ikke aldeles havde skortet dem paa politisk Foretagsomhed og
Ærgjerrighed, at opnaa ved Hjælp af disse Omstændigheder
lignende Fordele som dem, deres Standsfeller i Sverige opnaaede.
De kunde, om de ikke ligefrem vilde stille sig i Spidsen for
Almuereisningen, alligevel have udnyttet denne paa en saadan
Maade, at Magten til at uddele Len og Embeder og overhovedet
Landets Styrelse var kommet i deres, d. v. s. Rigsraadets, Haand.
Men de synes at have været altfor loyale til, at noget sligt kunde
falde dem ind. Vistnok blev det ved den mellem de oprørske
Bønder under Amund Sigurdssøn og Rigsraadsmedlemmerne
afsluttede endelige Overenskomst af 18de Februar 14371 fastsat, at
Raadet skulde skrive til Kongen med Bøn om, at han herefter
ikke maatte ansætte Udlændinger som Embedsmænd, at Norge
maatte faa sin egen Drotsete og stadig Mynt, og at Bigsseglet
atter maatte komme tilbage, saa at Norges Mænd ikke mere
skulde trænges til at løbe udenrigs efter det, hvilket havde været
til stor Skade og Tyngsel for Land og Rige. Men der blev ikke
sørget for at give disse Bønner det rette Eftertryk. Det varede
to Aar, før Norge flk en egen Drotsete, og det er sandsynligt, at
Kravene om, at det norske Rigsseil maatte komme tilbage, og at
1 JJipl. Norv. II. No. 727.
9—Sars: Samlede Verker. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
