Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
])en norske Historie
ingen Udlænding maatte faa Len eller Embede i Norge, enten
slet ikke eller ialfald kun paa en ufuldkommen Maade er bleven
opfyldt.1 Alligevel rørte Stormændene ikke yderligere paa sig,
skjønt det først og fremst maatte ligge i deres Interesse, at disse
Krav blev opfyldt. Gjæringen hos Almuen vedblev; i 1438 fandt
en ny Reisning Sted i det søndenfjeldske Norge; men det gjaldt
om denne i endnu høiere Grad end om den forrige, at den ikke
fandt nogen Støtte eller Ledelse blandt Stormændene, saa den i
endnu høiere Grad blev et blot og bart Opløb, og der var endnu
mindre ved denne end ved den forrige Reisning nogen Tale eller
Tanke om en Eksploitering i politiske Øiemed.
Erik af Pommern overlod Norge til sig selv; Tøilerne gled
ham af Haanden her som andetsteds; men det var her ingen»
som tog dem op. Kongedømmet ophørte for en Stund at eksistere
i Norge som i Danmark og Sverige; i Danmark og Sverige skyndte
Rigsraadet sig med at indtage den ledige Plads; i Norge blev
den staaende tom. Erik af Pommerns Flugt fra sine Riger og
Opgivelse af den Sag, han havde arbeidet for under sin Regjering: —
et uafhængigt, arveligt Kongedømme som Unionens Midtpunkt, —
var en Seir for de danske og svenske Stormænd, i hvis politiske
Tradition det stod som en Hovedgrundsætning, at Thronen skulde
besættes ved Valg, ikke ved Arv, og som nu fik en bekvem
Leilighed til at hævde denne Grundsætning og bygge Unionen paa
den som Basis. For Nordmændene derimod, som havde knyttet
sin Skjæbne saa fast til Arveprincippet, var det et Nederlag, —
en Ulykke, der førte deres Ståt ind i endnu ugreiere og
vanskeligere Forhold end forud og paalagde dem Opgaver, som de var
aldeles uvant og uskikket til at løse.
Der eksisterer, som bekjendt, et i 1436 udarbeidet Udkast til
en ny Unionsakt, hvorved der drages meget knappe Grænser for
det fælles Kongedømmes Myndighed og gives meget detaljerede
Regler for det fælles Kongevalg. Udkastet melder sig selv som
et Verk af en Kommitté af to Raadsmedlemmer fra hvert af de tre
Riger, — for Norges Vedkommende Erkebiskop Aslak Bolt og Hr.
Endride Erlendssøn. Iøvrigt er de nærmere Omstændigheder ved
dets Istandbringelse og senere Skjæbne aldeles ukjendt, og det
kan vel være tvivlsomt nok, om de norske Kommittémedlemmer
har ydet det nogen ubetinget Tilslutning, særlig saavidt angaar
det her saa skarpt hævdede Valgprincip. Sikkert er det, at
Nordmændene vedblev at holde fast ved det strengt arvelige
Kongedømme, og at ydre Omstændigheder maatte ligesom nøde ind
paa dem Valgretten, som de aldrig tilegnede sig med nogen rigtig
1 Keyser, Kirkehist. II. S. 512. L. Daae, Hist. Tidsskr. IV. S. 85.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
