Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
])en norske Historie
hævdes af en Adel, der var tilstrækkelig sterk og tilstrækkelig
skarpt adskilt fra det øvrige Folk til at kunne optræde som en
selvstændig Korporation med sine særskilte politiske Interesser
og Formaal for Øie. Og da Norge savnede en saadan, maatte
dets Skjæbne i en paa Valgprincippet bygget Union blive den:
at følge med som et Appendiks. Spørgsmaalet var alene, —
eftersom det ikke lod sig tænke, at Danmarks og Sveriges Adel i
Længden skulde kunne enes, — hvilket af disse to Riger det skulde
komme til at følge. Dette Spørgsmaal blev paa en Maade allerede
afgjort ved det næstfølgende Thronskifte.
IV. HOVEDPUNKTER AF NORGES POLITISKE HISTORIE
FRA 1448 TIL 1532.
Kristoffer af Bayern døde 6te Januar 1448, uden at efterlade
sig Rørn. At vende tilbage til Arveprincippet ved Besættelsen af
den ledige Throne var ugjørligt. Der fandtes ingen lovlig Arving
til Norges Rige, hvorom der kunde blive Tale, eftersom Erik af
Pommern og hans Brodersøn noksom havde vist, at de ikke
skjøttede om at gjøre sin Arveret gjældende, og Kong Kristoffers øvrige
Slægtninger vistnok var aldeles ukjendte for Nordmændene.1 Man
var altsaa henvist til et Valg.
Nogen Forpligtelse for de tre Riger til at vælge Konge i
Fællesskab eksisterede ikke. Ved den i 1438 i Kalmar afsluttede
Overenskomst mellem det danske og svenske Rigsraad var det,
som før nævnt, udtrykkelig bleven fastsat, at man, i Tilfælde
af Kongevalg, først skulde afgjøre, om det var bedre at vælge én
Konge over alle tre Riger, eller om hvert Rige skulde have sin
egen Konge. I 1441 var der, ligeledes i Kalmar, bleven afsluttet
af norske og svenske Rigsraader en evigvarende Alliance mellem
Norge og Sverige paa de samme Vilkaar, nemlig at Forbindelsen
skulde staa ved Magt, hvad enten man enedes om at vælge én
Konge over begge Riger eller særskilte Konger for hvert af dem.2
Hvert Rige havde altsaa forbeholdt sig Adgang til at vælge paa
egen Haand, og deres Forening under Kristoffer havde en rent
personlig og tilfældig Karakter og savnede enhver endog blot
formel Garanti for sin Vedvaren.
Det heder, at det danske Rigsraad umiddelbart efter
Kristof-fes’s Død indbød det svenske og norske til et Møde i Halmstad
for i Fællesskab at vælge Konge. Dette Møde kom i ethvert Fald
1 Keyser, Kirkheist. II. S. 533.
2 Hadorph, liihang til Rimkrön. S I’t3,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
