Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges politiske Historie fra 1448 til 1532
«127
ikke istand. Derimod afholdtes ifølge det svenske Rigsraads
Indkaldelse en almindelig Herredag i Stockholm i Juni Maaned 1448.
Blandt de her forsamlede Stormænd fandtes vistnok mange, som
ønskede den tidligere Union mellem Rigerne oprettet paany. Men
Flerheden var dog nu stemt for at vælge egen Konge, og som
Grund hertil opgives af en samtidig Forfatter, den lybske
Krønikeskriver Detmar’s Fortsætter, at man følte sig fornærmet over
det danske Rigsraads egenmægtige Fremgangsmaade ved Kristoffer
af Bayern’s Valg og i det hele over det Principat, Danmark havde
tiltaget sig i Unionen.1 Valget foretoges allerede den 28de Juni
og faldt paa Karl Knutsson, der forenede næsten alle Stemmer.
Det skal iøvrigt ikke have manglet paa Kandidater, efter hvad
den samtidige svenske Historieskriver Ericus Olai fortæller;
tvertom! «der fandtes mange rige og mægtige Riddere i Landet,
som aspirerede til den kongelige Værdighed, uden at betænke sin
Stilling og de truende Vanskeligheder». Men Karl Knutsson, der
havde været Rigsforstander under Interregnet mellem Erik af
Pommern og Kristoffer, og som i Kristoffers Regjeringstid havde
været forlenet med hele Finland, fordunklede alle andre, skjønt
rigtignok, som det synes, mere ved ydre Fortrin end ved nogen
sær fremtrædende Dygtighed.
Med dette Valg var det givet, at Unionen ikke vilde blive
fornyet for det første. Rigtignok har Karl Knutsson selv fortalt, at
et dansk Parti gjentagne Gange tilbød ham ogsaa Danmarks
Throne. Men det er liden Grund til at tro herpaa.2 I Danmark
var man udentvivl da, som før og siden, stemt for Unionens
Fornyelse, men ganske vist alene paa det Vilkaar, at den danske
Konge eller Thronkandidat blev antaget i de to andre Riger,
derimod ikke saa, at Danmark modtog sin Konge fra Sverige eller
Norge. Unionens oprindelige Tanke havde været et dansk-tysk
Principat over Sverige og Norge; det var i denne Aand, man
fremdeles vilde have den opretholdt fra dansk Side, og det var af
denne Grund, at de danske Stormænd vedblev at være saa
enstemmige i sin Unionsvenlighed.
Til at repræsentere en saadan Union maatte en tysk Fyrste
synes bedst egnet. I denne Retning kom da ogsaa det danske
Valg at gaa. Man tilbød først den ledige Throne til Adolf, Greve
af Holstein og Hertug af Slesvig, der i saa mange Aar havde
kjæmpet mod Danmark og tilsidst vundet Kampens Pris, idet
Kong Kristoffers første Regjeringshandling som dansk Konge var
at overlade ham Hertugdømmet Slesvig som et frit og arveligt
1 Grautoff, Detinar, II. S. 113-14.
2 L. Daae, Christiern d. I.s norske Historie, 1448—1458, S. 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
