Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 ])en norske Historie
Fanelen. En Hovedgrund til, at det danske Rigsraad tilbød
Danmarks gamle Fiende at blive dets Konge, liar udentvivl været, at
man ad denne Vei haabede at gjenvinde Slesvig, især da Hertug
Adolf var børnløs. Men den samme Grund har udentvivl ogsaa
virket til, at Adolf, der ikke kunde ville, at hans Livs Verk,
Foreningen af Holstein og Slesvig, skulde gjøres om igjen, vægrede
sig ved at modtage den tilbudte Krone. Derimod anbefalede han
det danske Rigsraad at tage istedet for ham hans ældste
Søstersøn Grev Kristiern af Oldenburg, og han reiste selv til
Kjøbenhavn, hvor Rigsraadet forsamlede sig, for at virke for denne sin
Kandidat. Det synes, som at han i Begyndelsen har mødt nogen
Modstand; men det varede ikke længe, inden man blev enig, og
den 1ste September 1448 blev Kristiern valgt til dansk Konge.
Ogsaa ved dette Valg aabnede man sig en Udsigt til Slesvigs
Gjenforening med Danmark, da Hertug Adolf var børnløs. Men det
var neppe saameget denne Udsigt, der samlede Stemmerne
saavidt hurtigt om den oldenburgske Greve, — Hertug Adolf stod
endnu i sin kraftigste Mandsalder, og man maatte være beredt
paa, at han vilde sørge for at sikre sit Verk, — som snarere, at
det danske Rigsraad indsaa Nødvendigheden af at gjøre en
skyndsom Ende paa Interregnet, eftersom Sverige allerede havde
foretaget sit Kongevalg, og den nve svenske Konge allerede havde
begyndt at ruste sig for at faa opgjort forskjellige Differenser
mellem Rigerne, blandt andet vedkommende Gotland.
Danmark og Sverige tog altsaa hvert sit Parti, — nogenlunde
hurtigt og nogenlunde enigt. Nordmændene derimod viste den
samme Ubeslutsomhed og Sendrægtighed dénne Gang som ved
Interregnet mellem Erik af Pommern og Kristoffer af Bayern.
Før det Aar, i hvilket Kristoffer døde, var gaaet tilende, havde
de Danske og Svenske foretaget sit Kongevalg og ordnet sin
Regjering, og endnu synes man ikke at have rørt paa sig i Norge,
endnu synes intet Skridt at være gjort fra norsk Side for at
bringe Landet ud af den utrygge Stilling, hvori det var bragt ved
Kongens Død. Under Thronledigheden efter Erik af Pommern
havde Nordmændene havt en fra Tidens Synspunkt god og gyldig
Grund til at opsætte med at bestemme sig: deres Respekt for
Legitimiteten og Fastholden ved Landets gamle Lov og
Forfatning. De vilde ikke opgive sin lovlig hyldede og kronede
Arvekonge, før det var bleven kiart, at han havde opgivet sig selv.
Dennegang var der intet saadant Pietets- eller Legitimitetshensyn,
der kunde stanse dem. Der var ingen Arving, hvis Ret maatte
respekteres; man var ikke bundet ved nogen Traktat eller
Forpligtelse ligeoverfor andre Riger. Norges Stilling opfordrede i
endnu høiere Grad end Sveriges og Danmarks til at træffe et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
