Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges politiske Historie fra 1448 til 1532
«129
Valg saa hurtigt som muligt. Alligevel gik Aar og Dag hen, inden
man kom saavidt, at det norske Rigsraad blev samlet for at
raad-slaa om, hvad der var at gjøre.
Det er, til Forklaring af denne paafaldende Sendrægtighed,
bleven henvist til de geografiske Forhold: de store Afstande, de
besværlige og farefulde Reiser, som de norske
Rigsraadsmedlem-mer maatte foretage for at samles til Raadslagning, — videre
dertil, at Raadets selvskrevne Formand, Erkebiskoppen, havde sit
Sæde i Throndhjem, som dengang maatte siges at være en Udkant
af Landet. Dette har ganske vist ogsaa været en medvirkende
Grund; men Hovedgrunden ligger andensteds. De geografiske
Forhold var de samme nu som tidligere. Afstandene var ikke
større, Reiserne ikke mere farefulde i det femtende Aarhundrede,
da Statens Pulsslag næsten hørte op eller blev saa langsomt som
hos en Skindød, end de havde været i det tolvte og trettende
Aarhundrede, da de ikke havde kunnet hindre et endog sterkt
bevæget offentligt Liv. De ydre Afstande var de samme nu som
da; det var de indre, som havde vokset, idet Samfundet mere og
mere opløste sig og faldt fra hinanden i sine enkelte Bestanddele
ved Bortvisningen eller Hensmuldringen af det Lag, der havde
været det forbindende, det politisk levende og ledende Element,
— ved det gamle Aristokratis stadig videregaaende Forfald, medens
intet nyt dannede sig i dets Sted.
Man skulde tro, at, siden baade de Svenske og Danske nu
havde valgt sin egen Konge, maatte det ligge nærmest for
Nordmændene at gjøre ligesaa. Dette stemte jo ogsaa med deres
tidligere Holdning, under Unionen med Sverige, da de saa
vedholdende og ivrig havde arbeidet paa at komme løs fra det
monarkiske Fællesskab, — og det stemte med den nu mere end
hun-dredaarige Erfaring, der til Overflod havde godtgjort, at Norge,
under en Forening med Sverige eller Danmark, vilde, som det
fattigste og mindst folkesterke af Bigerne, blive betragtet og
behandlet som et Biland, at den fælles Konge kun sjelden vilde
gjæste det, at Landets indre Styrelse paa Grund deraf vilde komme
til at savne Midtpunkt, hvoraf igjen Følgen maatte blive, at
Rets-pleien forfaldt, og at den gode lovlige Orden, der var Lyssiden
ved Norges politiske Forfatning, saadan som den var bleven
udviklet efter Borgerkrigene, gik tabt, — at det var saalangt fra, at
en Forening med de andre skandinaviske Riger tjente til at støtte
eller beskytte Norges Handelsinteresse ligeoverfor Hanseaterne,
at tvertom det modsatte var Tilfælde, eftersom Norges
Handels-interesse alene kunde afgive et underordnet Synspunkt for
Uni-onskongen, medens Hanseaternes Venskab for ham i Regelen
maatte blive et Hensyn af første Rang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
