Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
])en norske Historie
Det er sikkert nok, at Norge ikke blot stod tilbage for Sverige
og Danmark i Hensyn paa Folketal og Velstand, national og
politisk Rørighed, men at det ogsaa paa denne Tid var blevet
Naborigerne underlegent i militær Henseende ved, fremfor disse, at
mangle Rytteri — Tidens Hovedvaabenart — og befæstede Slotte,
der spillede en saa indgribende Rolle i denne Tidsalders
Krigsførsel. Man kunde nu mene, at Norges ledende Mænd ikke har
været blinde for dette, at de har havt en rigtig Følelse af, at
Nordmændene, ved at vælge egen Konge, kom til at indtage en Stilling
ligeoverfor Naborigerne, som de vanskelig vilde kunne hævde.
Herved maa dog erindres, at der mellem Danmark og Sverige
bestod meget alvorlige Stridsemner, som maatte ventes at ville
komme op, saasnart Rigerne skiltes ad. Dette skete, som bekjendt,
ogsaa; Karl Knutsson og Kristiern af Oldenburg var ikke før blevne
valgte til Konger, hver i sit Rige, før de stod i Vaaben mod
hinanden. Under disse Omstændigheder kunde der ikke være
synderlig Fare for en Indblanding fra dansk eller svensk Side,
saafremt Nordmændene nogenledes enig og bestemt havde slaaet
ind paa den Vei at vælge sin egen Konge.
Det synes altsaa, som om der nu var budt Norge en saa god
Leilighed, som ønskes kunde, til at gjenvinde den fuldt
uafhængige Stilling, der ifølge alle hidtil gjorte Erfaringer stemte bedst
med Landets Interesse. Men denne Leilighed blev ikke blot ikke
benyttet; der blev ikke engang gjort noget alvorligt Forsøg paa
at benytte den.
I et Brev, udstedt i Throndhjem den 24de Novbr. 1449 i den
nordenfjeldske og søndenfjeldske Almues Navn,1 fortælles det, at
da Erkebiskop Aslak Bolt ud paa Sommeren 1448 rustede sig til
at drage til Oslo for at forhandte med de øvrige Rigsraader om
Kongevalget efter Kristoffer, holdt han et Møde med Almuen
nordenfjelds og krævede af den, at den skulde udtale sig om, hvem
den ønskede til Konge. Almuen bad ham da, heder det, at han
fremfor alt aldrig maatte samtykke i, at nogen dansk eller tysk
Mand toges til Konge. Dernæst udtalte den, at den helst ønskede,
at Hr. Sigurd Jonssøn, der havde været Norges Drotsete fra 1439
til 1442, og som stammede fra den gamle norske Kongeæt, maatte
blive Konge. Kunde dette ikke ske, vilde man have igjen sin
gamle Herre, Kong Erik, dog paa det Vilkaar, at han straks kom
ind i Riget øg holdt Fred med svenske Mænd. Kunde heller ikke
dette ske, vilde man have Kong Karl i Sverige.
Dette Brev er, som sagt, udstedt i Throndhjem den 24de
November 1449, paa en Tid da Kong Karl Knutsson selv var tilstede
1 Hadorph, Bih, til Rimkr. S. 166-70,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
