Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges politiske Historie fra 1448 til 1532
«131
i Throndhjem, hvor han kort forud var bleven kronet som
Norges Konge af Aslak Bolt. Nogle Aar senere (nemlig 1ste Juni
1453), efterat Kristiern af Oldenburg var blevet den seirende,
udstedtes ligeledes i den nordenfjeldske Almues Navn et andet Brev,1
livor det, tvertimod den i Brevet af 24de Novbr. 1449 givne
Beretning, forsikres, at Kong Karl trængte sig ind i Riget mod
Almuens Vilje, og at de, som har sagt, at den skulde have villet
have Karl til Konge og ikke Kristiern, har talt «mod Gud, Ære
og al Redelighed».
Det kunde synes, at hverken den ene eller den anden af disse
to indbyrdes modsigende Fremstillinger har Krav paa at gjælde
som troværdig, — at de begge nærmest bør opfattes som et Slags
politiske Tendensskrifter, istandbragte af de i Øieblikket raadende
Magthavere og i deres Interesse, medens Almuen, i hvis Navn
Brevene er udstedt, har været vilje- og meningsløst Redskab, hvem
man lagde i Munden, hvad den skulde sige eller lade skrive.2
Her maa dog gjøres nogen Forskjel. Naar det i Brevet af 1ste
Juni 1453 heder, at Almuen altid havde holdt fast ved den rette
og lovlig valgte Konge Kristiern, og at Kong Karl havde trængt
sig ind i Riget mod baade dens og Raadets Vilje og endog ved
Tvang opnaaet at blive kronet af Erkebiskop Aslak: da er dette
ganske vist intet andet end en efter Omstændighederne indrettet
Fremstilling af Gangen i den foregaaende Thronstrid, — et
Fabrikat, hvorpaa der ikke kan lægges den ringeste Vegt. Derimod
er der gode Grunde til at antage, at Beretningen i Brevet af 24de
Novbr. 1449 om, hvad der passerede paa det af Erkebiskop Aslak
sammenkaldte Møde, skjønt vistnok arrangeret til Fordel for den
svenske Thronkandidat, alligevel indeholder en Kjærne af
Sandhed, og at Almuens Udtalelser vedkommende Kongevalget, om de
end paa en Maade har været lagte den i Munden af de ledende
Mænd, dog tillige har svaret nogenledes til, hvad den virkelig
mente, saa man kan opfatte dem som Udtryk for et Slags
Folkestemning. Det maa paa Forhaand synes rimeligt, at Almuen helst
ønskede, at Landet maatte faa sin egen Konge, og at der hertil
maatte blive taget en indenlandsk Mand, saafremt der fandtes
nogen saadan, som havde de nødvendige Kvalifikationer. Dette
stemmer jo med, hvad der var dens øiensynlige og nærliggende
Interesse, og det stemmer med, hvad man ved om dens Stemning i de
nærmest forudgaaende Tider, og hvad man ved om den svenske
Almues Stemning i de samme Tider og under nogenledes
ensartede Forhold. Men Almuen var uvant til at optræde paa egen
1 Dipl. Norv. VIII. No. 34!).
2 L. Daae, Christiern I.s norske Historie, 1448-1458, S. 25—26, 39—41, 88,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
