Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
])en norske Historie
Haand, hvor det gjaldt Statsanliggender; det er vel ikke
utænkeligt, at politiske Meninger eller Ønsker kunde gjøre sig gjældende
ogsaa hos den, men de maatte under alle Omstændigheder være
altfor uklare og famlende til at faa noget at betyde, naar de ikke
blev tagne i Brug af Stormandsklassen. Og blandt Stormændene
fandt Ønsket om, at Norge maatte faa sin egen Konge, ingen
Tilslutning; idetringeste var der ingen, der prøvede paa at optage
dette Ønske som et politisk Program.
Den Mand, der ifølge Brevet af 24de Novbr. 1449 blev nævnt
som det Kongsemne, Bønderne i det nordenfjeldske helst ønskede
valgt, Sigurd Jonssøn, indtog ved sin Byrd og sin Bigdom den
fremste Plads inden Datidens norske Adel. Han var en Dattersøn
af Sigurd Hafthorssøn, følgelig en Dattersøns Dattersøn af Haakon
den Femte, og han havde paa sin Haand samlet
Giske-Bjarkø-Hestbø- og Sudrheimsætternes mange Eiendomme. Men han synes
ogsaa derved at have været en god Bepræsentant for den
faatallige Kreds af baade fysisk og aandigt henvisnende Storætter,
der stod igjen som en Rest af Norges gamle Aristokrati, at han
aldeles savnede politisk Ærgjerrighed eller Foretagsomhed og
helst syslede i Bo og Mag med sine private Anliggender. De høie
Stillinger i Statens Tjeneste, han hidtil havde indtaget, som
Drotsete 1439—1442 og Bigsforstander efter Kristoffer af Bayern’s Død,
skyldte han vistnok udelukkende Hensynet til hans Byrd og
Bigdom, og endnu vissere er det, at det var dette Hensyn, der
knyttede Tanken om et selvstændigt norsk Kongevalg til hans Navn.
Ifølge de i Norge raadende strengt legitimistiske Grundsætninger
maatte det synes ligetil, at en saa høibyrdig Mand — en Frænde
af selve Kongeætten — var nærmest til at komme i Betragtning
ved Valget af Konge, uden Hensyn til, om han besad de andre
nødvendige Kvalifikationer. Og da det nu viste sig, at Sigurd
Jonssøn ikke besad disse, da det viste sig, at han var aldeles
uvillig til at overtage en Thronprætendents farlige og besværlige
Bolle, faldt Tanken om et selvstændigt norsk Kongevalg bort,
uden at træde frem i Handling, uden at skabe et Parti eller
engang et Spor af Bevægelse. Det var ikke her som i Sverige, hvor
der efter Ericus Olai’s Udsagn fandtes mange Biddere, som holdt
sig" gode nok til at aspirere til den kongelige Værdighed. Kronen
hang for høit til det i Nordmændenes Opinion. Man kunde
ak-eeptere som Konge en, der allerede indehavde den kongelige
Værdighed i et andet Land. Man kunde finde det nogenledes
rimeligt, at en Mand som Sigurd Jonssøn, i hvis Aarer der dog
altid flød noget af det kongelige Blod, — en Dattersøns Dattersøn
af en Konge, — opstilledes eller opstillede sig selv som
Thron-prætendent. Men mindre maatte det ikke være. Det maatte lige-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
