Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 ])en norske Historie
det kan forholde sig rigtigt, naar det i Brevet af 24de Novbr.
1449 fortælles, at den nordenfjeldske Almue ved det af Erkebiskop
Aslak Bolt afholdte Møde bad Erkebiskoppen om, at han fremfor
alt ikke maatte samtykke i, at nogen dansk eller tysk Mand toges
til Konge. Det er ligeledes troligt nok, at Almuen, naar den ved
samme Leilighed udtalte Ønske om at faa igjen sin gamle Herre
Erik af Pommern, dertil føiede det Vilkaar, at han skulde holde
Fred med svenske Mænd. Det er troligt, at der har hørt til
Grundsætningerne i den norske Almues Politik, — saavidt den
havde nogen, — at man burde undgaa at komme i noget
fiendt-ligt Forhold til det nærmeste Naboland, mod hvilket det var en
lang Grænse at forsvare,1 og at den af Hensyn hertil maatte
være mere tilbøielig til at vælge en svensk Konge end at vælge
en dansk.
Alligevel kan der neppe være Spørgsmaal om at tillægge
enten den ene eller den anden af de to Fraktioner, hvori de norske
Stormænd delte sig ved denne Leilighed, en national eller
patriotisk Karakter i Ordets moderne Mening. Om begge maa det
siges, at de gjør Indtryk af at have været snarere Koterier end
virkelige Partier, og man kan fra Nutidens Synspunkt ikke føie
Interesse for nogen af dem. Begge søgte at fremstille Almuen
som sin Forbundsfælle; begge erhvervede Udtalelser fra den i sin
Favør. Og, skjønt der er Grund til at tro, at Almuens Sympathi
nærmest gik i svensk Retning, saa var dog, som rimeligt kunde
være, denne Sympathi ikke sterk nok til at drive nogen virksom
Optræden. Resultatet blev da, at Almuen fordetmeste forholdt
sig passiv ved den hele Thronstrid, som om det var et
Spørgsmaal, der ikke vedkom den, hvem der skulde være Norges
Konge.
I Spidsen for det dansksindede Koteri stod to F remmede: den
danskfødte Biskop Jens af Oslo og Holsteineren Hartvig
Krume-dike. I Spidsen for det svensksindede Koteri derimod stod
vistnok indfødte norske Stormænd: Erkebiskop Aslak Bolt,
Rigsraads-medlemmerne Erik Sæmundssøn, Olav Nilssøn og hans Rroder
Peder Nilssøn. Men det er Grund til at tro, at hvad der bestemte
disses Standpunkt, mest har været rent private Forhold: de har
havt svenske Familjeforbindelser eller eiet Jordegods i Sverige.
Flere af dem, der i Regyndelsen optraadte som Tilhængere af
den svenske Konges Kandidatur, gik snart over til det modsatte
Parti, uden at det sees, at de har været tvungne dertil, saaledes
de før nævnte Brødre Olav Nilssøn og Peder Nilssøn samt
Rigs-raadsmedlemmerne Erik Bjørnsøn og Hans Krukov. Ogsaa
1 Styffe, Bidrag, 3, S. XXIII-XXIV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
