Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
])en norske Historie
bleven stillet i et ligefrem Underordnings- eller Lydrige-Forhold
til Danmark.
Det kan, baade ifølge Overenskomstens Indhold og ifølge de
ydre Omstændigheder, under hvilke den blev til, ikke være
tvivlsomt, at den hidrører fra dansk Initiativ og maa ansees for dansk,
ikke norsk Arbeide. Paa samme Tid tør man nok tro, at de
norske Stormænd, der nævnes blandt Udstederne, har gaaet med
paa den, ikke nødtvungen, men godvillig og gjerne. Ved at stille
et Valgkongedømme i Spidsen for den nye «evige» Union brød
vistnok den bergenske Overenskomst afgjort med, hvad der var
Hovedstykket i den nationale norske Statsret, og hvad der havde
været den ledende Traad eller Tanke i Nordmændenes tidligere
Unionspolitik, saavidt der overhovedet kan være Tale om en
saadan. Men dette principielle Brud var jo paa en Maade forberedt
ved et faktisk; Nordmændene havde i den nærmest forudgaaende
Tid Gang paa Gang maattet foretage ligefremme Kongevalg,
hvorved der ikke kunde være Spørgsmaal om at gjøre gjældende
noget Hensyn til den lovlig fastsatte Arvegangsorden; man var
altsaa ved Begivenhedernes egen Magt ført ud af den Vei, som
Traditionen og de nedarvede nationale Retsvedtægter havde
anvist. Iøvrigt var det jo, som før nævnt, allerede i Kong
Kri-stierns norske Haandfæstning bleven udtalt, at Norge herefter
skulde være et frit Valgrige. Bergens-Overenskomsten fastslog
forsaavidt kun en Grundsætning, der allerede forud havde faaet
Indgang i den norske Statsret, og sørgede for at betrygge den ved
at knytte det norske Bigsraads Valgret sammen med det danske
Bigsraads, der var saameget ældre og bedre befæstet. De norske
Stormænd kan have forestillet sig, at de herved opnaaede en
virkelig Fordel for sig selv og for den Samfundsklasse eller den
Institution, hvis Bepræsentanter de var. De fik Del i en
Myndighed, som før ikke havde tilkommet dem, — en liden Del vistnok,
eftersom de skulde udøve Myndigheden i Fællesskab med en saa
langt talrigere og mægtigere Korporation end deres egen, — men
dog altid noget, som de før ikke havde havt, altsaa
tilsyneladende en ren Gevinst. De kan have forestillet sig, at det skulde
lykkes dem ved Hjælp af dette nye Magtmiddel at faa sine
Privilegier udvidet, i Lighed med hvad der havde lykkets saa vel
for deres danske Standsfæller. Hertil kom nu, at Følelsen af
deres egen og Landets politiske og militære Afmagt, der var
kommet tilsyne paa en saa iøinefaldende Maade under den nys
udkjæmpede Thronstrid, maa have været over dem og virket til
at gjøre dem nøisomme. Foreningen med Danmark var nu
engang en fait accompli, og efter Maaden, hvorpaa den var bleven
istandbragt, kunde det synes, som 0111 Norge opnaaede noksaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
