Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges politiske Historie fra 1448 til 1532
«141
rimelige Vilkaar, naar det blev ligestillet med Danmark, om end
bare tilsyneladende og i en rent udvortes Forstand.
At denne Ligestilling nemlig ikke var og ikke kunde være stort
andet end et Skin, maatte være klart for enhver, som vilde tænke
over Tingen. Det behøvedes intet politisk Skarpblik for at indse,
at Ordene i den bergenske Overenskomst om, at det ene Rige ikke
skulde være det andets Overmand, bare var Ord, og at Danmarks
Overvegt over Norge i Hensyn paa Velstand og Folketal og
fremfor alt i Hens3’n paa politisk Liv og Bevægelighed altid maatte
komme til at gjøre sig gjældende til Norges Skade i en Realunion
som den, der nu var bleven grundlagt, endog om Ligeberettigelsen
mellem Rigerne havde været fastslaaet i klare og bestemte Regler,
istedetfor bare at være udtalt som en almindelig Grundsætning.
Erfaringen havde vist, at Norge blev betragtet og behandlet som
et Appendiks til Danmark, endog naar de to Riger var blevne
forenede paa den for Norge hæderligste og gunstigste Maade,
nemlig i Kraft af det hos Nordmændene nationale Arveprincip og
saaledes, at den fælles Konge først havde faaet Norges Krone ved
Arv, inden han fik Danmarks ved Valg. Saameget utvivlsommere
maatte det være, at Norge vilde blive tilsidesat, naar den fælles
Konge skyldte sin Stilling i begge Riger til et Valg, hvorved det
danske Rigsraad havde den ubetinget afgjørende Stemme. Det
behøvedes intet politisk Skarpblik forat indse, at, naar det norske
og danske Rigsraad i Forening skulde vælge Konge, saa vilde
dette i Virkeligheden komme til at betyde, at det danske valgte
for begge Riger. Ikke blot var det danske Rigsraad i sig selv
langt sterkere end det norske, som Repræsentant for en langt
talrigere, bedre privilegeret og mere korporationsmæssig afsluttet
Adel; men det stod særlig paa en langt tryggere Grund, naar det
gjaldt at vælge Konge. I Danmark var Valgprincippet gammelt
og rodfæstet, — et Resultat af en lang indre Udvikling; i Norge
derimod var det noget nyt, der stod i den mest afgjorte Strid
med Folkets historiske Traditioner, — en udenfra indført Form,
som faa kjendte eller erkjendte og ingen endnu forstod at gjøre
nogen rigtig Brug af. Det var Kristiern af Oldenburgs til det
norske Rigsraad udstedte Haandfæstning, der for første Gang
indførte Valgprincippet i Norges Statsret. Men i den af det norske
Rigsraad samtidig udstedte Kundgjørelse til Almuerne rundt om
i Landet fremhæves alligevel som Grund til, at man havde
«annammet» Kristiern til Konge, at han var af det norske Kongeblod
og ifølge Norges Lov ret Arving til Riget efter Kong Erik, og til
Bevis for Rigtigheden af denne Paastand meddeles en Stub af
hans Slægtregister. Beviset er istandbragt ved Hjælp af Forveks-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
