Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
])en norske Historie
linger, der er saa grove, at de maa antages at have været forsætlige.1
Lederne for det svensksindede Parti var ogsaa opmerksomme
herpaa og erklærede offentlig Paastanden om Kristierns Arveret til
Norge for uhjemlet. Alligevel kan man ikke tvivle paa, at den,
— gjentaget som den blev Gang efter Gang i officielle Aktstykker,
— har vundet Indgang og gjort den tilsigtede Virkning. I)et har
gaaet med Kristiern af Oldenburg forsaavidt, som det gik med
Erik af Pommern: man har i Begyndelsen studset og steilet endel
ved Præsentationen af denne fremmede Mand som et Skud af den
norske Kongestamme og ret Arving til Norge; men efterhaanden
har den store Flerhed slaaet sig tiltaals ved den Tro, at det jo
dog maatte forholde sig rigtig med, hvad Landets bedste Mænd
havde forsikret paa en saa høitidelig Maade. Paastanden om
Kristiern’s Arveret var, om end ikke rigtig, saa dog heller ikke
grebet aldeles ud af Luften; Forvekslingerne i den Stamtavle, der
blev opstillet til Støtte for Paastanden, er vel altfor grove til, at
man kan antage, at et Kollegium af Landets geistlige og verdslige
Stormænd har gjort sig skyldig i dem i god Tro, men ingenlunde
saadanne, at de maa have været iøinespringende ogsaa for den
store Flerhed. Hvad der nu fandtes igjen af Frænder af det
gamle norske Kongehus, var saa langt ude beslægtet, at det
behøvedes et helt Studium for at have Greie paa Graderne og deres
indbyrdes Rækkefølge. Og hvilke Tvivl der end fra først af kan
have raadet i Hensyn paa Kristierns Arveret, saa var det ganske
vist den almindeligt gjældende Forudsætning ved ham som ved
Erik af Pommern, at siden han nu engang var bleven erkjendt
som Norges lovlige Konge, saa skulde Kongearvetallet for
Fremtiden regnes fra ham. Arveprincippet vedblev at holde sig i den
almindelige Folkemening, medens Valgprincippet var indført paa
Papiret, — en ny Grund til Usikkerhed og Vakling netop hvor
det gjaldt at optræde enigt og sterkt, — en ny Svaghed føiet til
de andre, hvorunder Norges Rige led i denne Tidsalder.
I den bergenske Overenskomst blev det fastsat, at, naar den
afdøde Konge efterlod egtefødte Sønner, skulde begge Rigers Raad
endrægtelig vælge den af dem til Konge, der syntes bedst falden
dertil. Dette stemte overens med gammel dansk Praksis og gjorde
intet væsentligt Skaar i Valgrettens Betydning, livor denne var
saa grundfæstet som i Danmark og lagt i en saa mægtig
Korporations Haand som det danske Rigsraads. Det var saameget
mere Grund for de danske Rigsraadsmedlemmer til fra nu af at
følge den gamle Regel, fordi de heri havde et ufeilbart Middel til
at fastholde Norge i den ved Bergens-Overenskomsten stiftede
1 Chr. Lange, Lange’s Tidsskrift for Vid. og Lit. I. S. 232-33.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
