Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges politiske Historie fra 1448 til 1532
«143
Forening. Naar de i sit Valg bare holdt sig til den sidst afdøde
Konges Sønner eller nærmeste Frænder, kunde de forøvrigt stelle
med Valget, som de vilde, og knytte til det saadanne Vilkaar, som
de fandt for godt, uden at de behøvede at frygte for, at der fra
norsk Side vilde ske noget Forsøg paa at overrive det Baand,
der knyttede Rigerne sammen. De kunde være tryg for, at den
store Flerhed af det norske Folk vilde modtage den nye Konge
uden Modsigelse, i nedarvet Loyalitet, som Odeismand til Riget,
om han end noksaameget var deres Kreatur og Organet for deres
Vilje. Paa denne Maade maatte det kunne lykkes dem at bringe
det norske Kongedømme helt i sin Magt, hvilket jo igjen vilde
sige det samme som at bringe den norske Ståt i sin Magt. Veien
var banet for det danske Rigsraad og den danske Adel til at
fuldende den fredelige, forfatningsmæssige Erobring af Norge, som
var begyndt saa godt ved Kongevalget efter Kristoffer af Bayern,
og de norske Stormænd, der beseglede den bergenske
Overenskomst af 1450, beseglede i Virkeligheden Norges Kapitulation som
selvstændig Ståt trods Talemaaderne om Rigernes Ligeberettigelse
og frie Kaar og om den gjensidige Hjælp og Trøst, som dé skulde
bringe hinanden.
Det varede ikke længe, før Nordmændene fik erfare, hvad disse
Talemaader havde at betyde. Det er noksom kjendt, hvormegen
Skam og Skade der overgik Norges Rige under Kristiern af
Oldenburgs 31-aarige Regjering. Mod sit Løfte i Haandfæstningen, og
mod hvad der var fastsat i den bergenske Overenskomst, gav han
norske Len og Slotte hort til Udlændinger. Paa Throndhjems
Erkestol blev ophøiet, mod Kapitlets Valg, to fremmede Mænd,
af hvilke den ene var en forløben Eventyrer og vitterlig Bedrager
og den anden saa uskikket for sin Stilling, at han selv indsaa sin
Umulighed og drog sig tilbage. Orknø og Hjaltland blev pantsat
og skiltes derved for altid fra Norges Rige, — uden at det norske
Rigsraads Samtykke var indhentet, hvad man trygt kan gaa ud
fra, trods Kong Kristierns Forsikring om det modsatte: hans
Sandfærdighed yar nemlig ikke større end hans Dygtighed og
Ordholdenhed.1 Ved den berygtede Voldsdaad i Rergen i 1455,
da de tyske Handelsfaktorer overfaldt og myrdede
Befalingsmanden paa Bergens Kongsgaard, Hr. Olav Nilssøn, hans Broder Hr.
Peder Nilssøn og Bergens Biskop Thorleiv, blev Norges Lov og
Norges Riges Høihed traadt under Fødder, uden at Norges Konge
gjorde Mine til at søge Opreisning. Hr. Olav Nilssøn stod
vistnok ikke paa nogen god Fod med Kong Kristiern; han havde paa
en Maade tiltvunget sig Befalingen paa Bergens Kongsgaard; han
1 Jvfr. Lange’s Tidsskrift I. S. 235-38.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
