Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
])en norske Historie
synes at have været en voldsom og uregjerlig Mand, og det er
sandsynligt, at Kong Kristiern i sit Hjerte var noksaa vel tilfreds
med at være bleven befriet fra ham. Men hvor sterke personlige
Grunde end Kristiern kan have havt til «ikke at vredes meget
over, hvad der var hændt med Hr. Olav» (for at bruge den
lü-beckske Krønikeskriver Reimar Kock’s Ord), vilde han dog, om
han ikke havde savnet Følelse for sin Værdighed og sin Pligt
ligeoverfor det Rige, hvis Konge han var, have krævet Straf over en
saa vederstyggelig Ugjerning, en saa grov Krænkelse af Rigets
Lov og Høihed. Olav Xilssøns Enke og Rørn førte gjennem en
lang Række af Aar paa egen Haand Feide med Hansestæderne og
tilføiede dem derunder stor Skade og tvang dem til at indgaa
ydmygende Overenskomster, hvorved de forpligtede sig til at betale
store Summer for at faa Fred.1 Men Kong Kristiern, — Herren
over saa vidtstrakte Residdelser, udstyret med saamange store
Titler, — vaagede ikke at foretage sig nogetsomhelst og frafaldt
tilsidst ethvert Krav, som han paa Kongedømmets Vegne kunde
have i Anledning af de forøvede Misgjerninger. Han faar i de
lübeckske Krøniker det Skudsmaal, at han var «ein gnedich,
mvl-dich, sachtmodich vorste»,2 — og værre Testimonium kunde vel
ikke gives nogen nordisk Fyrste i denne Tidsalder, da
Hansestædernes og de skandinaviske Rigers Interesse fremdeles stod i en
saa uforligelig indbyrdes Modsætning. Det lykkedes ham for en
Tid at føie den svenske Krone til den danske og norske; efter
Morbroderen Hertug Adolfs Død opnaaede han at blive valgt til
Hertug af Slesvig og Greve af Holstein; han forenede liere Lande
under sit Scepter end nogen anden nordisk Fyrste enten før eller
siden; men det var en ilde sammenføiet Rygning, der rystede ved
det mindste Stød.3 De nye Erhvervelser kostede Kristiern store
Pengesummer, uden at bringe ham nogen virkelig Magt; hans Finanser
kom i en uafhjælpelig Uorden; han blev den «bundløse Pung»,
og hans stadige Pengeforlegenhed gjorde ham igjen til en lydig
Tjener af de hanseatiske Kjøbmænd. For ikke at forspilde
Udsigten til at kunne fylde sin Pung hos dem imødekom han ethvert
Krav, som opstilledes af deres Handelspolitik, og herved blev da
særlig Norges Interesse opofret paa en Maade, der ikke kunde
være mere hensynsløs eller skammelig.
Under Kristoffer af Bayerns Regjering havde man fra norsk
Side begyndt et alvorligt Arbeide for at vise de tyske
Handels-faktorer i Rergen tilbage inden Lovens og Privilegiernes Grænse.
Hovedmanden i dette Arbeide var øiensynlig den daværende Be-
1 Jvfr. L. Daae, Chr. I.s Hist.. S. 127-30.
s En liaadig, mild, sagtmodig Fyrste.
3 Jvfr. Jahn, Danmarks polit, milit. Hist. under Unionskongerne, S. 277—78.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
