Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges politiske Historie fra 1448 til 1532
«145
falingsmand paa Bergens Kongsgaard, Hr. Olav Nilssøn, som
derfor ogsaa blev Gjenstand for det bitreste Had fra de Kontorskes
Side. Det fremgaar af et af Kontoret affattet Klageskrift af
1447/ at Arbeidet ingenlunde har været frugtesløst, og at Tvskerne
har følt sig temmelig alvorlig truet. Men Kong Kristoffers Død
og Kristiern af Oldenburgs Ophøielse paa Thronen friede dem
aldeles ud af deres Vaande. I 1453 var Kristiern tilstede ved
et Raadsmøde i Bergen til Afgjørelse af Tvistemaalene mellem de
de Kontorske og Hr. Olav Nilssøn, og han viste allerede her den
«Hengivenhed» for de tyske Stæder, hvorpaa han siden aflagde
saamange Prøver, idet han afsatte den af Tyskerne forhadte
Befalingsmand, der havde villet tvinge dem til at respektere Lands
Lov og Bet. Aaret efter, ved et Raadsmøde paa Elfsborg, flk
Stæderne en i de rummeligste Udtryk affattet Stadfæstelse af alle sine
Privilegier i Norge. Baade den lübeckske Gesandt, der var tilstede
ved denne Leilighed, og en samtidig lübeeksk Krønike vidner
om de norske Bigsraadsmedlemmer, at de søgte at hindre denne
Indrømmelse. De maatte gaa ind derpaa, «fordi Kongen af
Danmark saa vilde have det».2 — Ved denne Tid havde Hollænderne
begyndt at konkurrere mod de tyske Stæder i Handelen paa
Bergen. Denne Konkurrense var aabenbart til Fordel for Norge;
den aabnede en Udsigt til Forbedring i Landets kommercielle
Forhold og havde derfor ogsaa før Kristierns Regjeringstiltrædelse
nydt nogen Opmuntring fra den norske Styrelses Side. Men
Kristiern drev sin «Hengivenhed» for de tyske Stæder saavidt, at han
ligefrem arbeidede paa at indskrænke eller tilintetgjøre den. I
Aaret 1469 udstedte han paa Segeberg i Holstein, uden at høre
sit norske Raad, en Forordning, hvorved Hollændernes Fart paa
Bergen blev indskrænket til 1 eller 2 Skibe aarlig.3 Et Par Aar
efter, da Kristiern atter trængte Hanseaternes Medvirkning for at
gjenvinde den svenske Krone, udvirkede de hos ham en ny
Forordning af lignende Indhold: Hollænderne maatte bare komme
med 1 eller 2 Skibe til Bergen; de skulde udlosse Ladningen i 2
Gaarde paa Stranden og sælge den i Stort, ikke i Smaat; som
Straf for Overtrædelse heraf sattes høie Bøder og Konfiskation
af det indførte Gods.4 — Ogsaa i det søndenfjeldske Norges
Kjøb-stæder, Oslo og Tunsberg, arbeidede Kristiern efter Evne for
Opretholdelsen og Udvidelsen af det hanseatiske Handelsherredømme.
I Aaret 1474, 3die Februar, lykkedes det Norges Bigsraad at
üd-virke hos den udvalgte Konge Hans, som da var tilstede i Oslo,
1 Meddelt af Y. Nielsen, Christiania Vidensk.-Selsk. Forhandlinger 1877.
2 Daae, Chr. I.s Hist. S. 115-16.
3 Dipl. Noru. VII. No. 468.
4 Dipl. Norv. VII. No. 471. Jvfr. Styffe, Bidrag o. s. v., 3, S. CXI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
