Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
])en norske Historie
at denne Bv, der havde lidt meget ved de Rostockerne tilstaaede
Rettigheder, fik sine af fremfarne Konger givne Privilegier
fornyet, og at alle Breve, som var givne mod disse, blev kjendt
ugyldig.1 Herligheden varede imidlertid ikke Aaret ud. Ved et Brev
af 6te Septbr. 1474 tilbagekaldte Kristiern de Indskrænkninger i
Rostocks Handel paa Oslo, Tunsberg og Viken, som den udvalgte
Konge Hans og det norske Rigsraad havde paabudt, og befalede
Oslo Borgerskab at lade Rostockerne fremdeles nyde alle de dem
forhen af Kongen givne Friheder. I Brevet, der er udstedt af
Kongen paa egen Haand, uden at han har hørt noget norsk
Rigs-raadsmedlem, opgiver han som sit Motiv «den Vilje og
Kjærlighed», som Rostockerne havde vist ham. For den samme Viljes
og Kjærligheds Skyld, d. v. s. til Vederlag for
Pengeforstrækninger, som han havde opnaaet eller haabede at opnaa hos de
rostockske Kjøbmænd, udfærdigede han i deres Interesse en Række
andre Breve og Forordninger af lignende Indhold, hvorved han
bragte det derhen, at Rostockerne for en Stund næsten kom til
at spille den samme Bolle i Oslo og Tunsberg som Lübeckerne i
Bergen.2
Aldrig har Norge været saa ilde st}rret som under denne
første Konge af den Æt, der i en saa ganske merkelig Grad skulde
blive Gjenstand for det norske Folks arveundersaatlige Troskab
og Hengivenhed. Det kan ikke være anderledes, end at en saa
hensynsløs Opofrelse af Norges mest aabenbare Interesser, saa
store Tab, tilføiede Biget af dets egen Konge, maa have vakt Uvilje
hos de Nordmænd, der stod høit nok til at kunne følge
nogenledes med og have et nogenledes frit Overblik over, hvad der
vedrørte Statsstyreisen, særlig da Medlemmerne af Rigets Raad,
hvem Kong Kristiern havde behandlet med saamegen
Tilsidesættelse, hvis Forestillinger han havde sat sig udover, eller hvis
Samtykke han havde undladt at indhente i saamange Tilfælde,
hvor det burde have været indhentet. Man merker dog intet
Spor af Opposition, saalænge Kristiern levede. Denne Konges 31
Regjeringsaar hører til de sørgeligste i vor Historie, ikke blot ved
den lange Række .af skadelige Forholdsregler, der skyldtes
Kongens Holdningsløshed og Hensynsløshed, hans Mangel paa Evne
eller Vilje til at opfylde sin Pligt ligeoverfor Norge, men ogsaa
ved den fuldkomne indre Ro, der vedblev at raade i Landet trods
alt dette Ustel. Men at der i Stilhed var opsamlet en Sum af
Uvilje, viste sig dog, da Kongen var død.
Hans ældste Søn og Eftermand, Hans, havde allerede i 1458
faaet Brev paa Sukcessionen til Norges Throne. Tre og tyve
1 Dipl. Norv. /. No. 906.
2 Lange, i Lange’s Tidsskr. I. S. 268—82.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
