Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges politiske Historie fra 1448 til 1532
«147
Medlemmer af det dorske Rigsraad afgav i dette Aar et skriftligt
Løfte om, at de, «fore then indfødde wars kere nådige Herres,
Koning Christierns Dygdh oc Æra», vilde, efter hans Død,
«und-faa og annamme hans ældste Søn, den, som Gud da under at
leve», som hans Eftermand.1 Dette Løfte blev gjentaget i 1480, i
hvilket Aar man finder, at danske og norske Rigsraadsmedlemmer
har været forsamlede i Halmstad, dels for at fornye Hertug Hans’s
Valg til Thronfølger, dels for at hylde ham som sin Faders
Medregent.2 Han havde selv i Faderens levende Live, nemlig i 1474,
vadret i Norge og udøvet Regjeringsmyndighed, udstedt Breve
sammen med det norske Rigsraad, ved hvilken Leilighed han
titulerede sig «Kong Kristierns Søn, kaaret Konge til Danmark,
ret Arving til Norge». Alligevel optraadte det norske Rigsraad
straks ved Efterretningen om Kong Kristierns Død (Mai 1481),
som om Kronen var ledig og de Hertug Hans givne Tilsagn ikke
havde nogen bindende Kraft.3 Raadets Formand, Erkebiskop
Gaute Iuarssøn (Erkebiskop 1474—1510), overtog Rollen som
Rigsforstander eller Rigets Vikarius og afgjorde som saadan i
Fællesskab med flere af Raadets øvrige Medlemmer Sager, der hørte
ind under Kongedømmet (August og September 1481). Det er
øiensynlig!, at Raadet paa Forhaand har været bestemt paa at
ville nytte Ledigheden ved Kong Kristierns Død til et Forsøg paa
at skalfe Norge en bedre politisk Stilling.
I Begyndelsen af det følgende Aar, nemlig 1ste Februar 1482,
afsluttedes mellem seksten Medlemmer af det norske Rigsraad og
to «fuldmægtige Sendebud» fra det svenske en Overenskomst, der
gik ud paa, at Norge og Sverige skulde hjælpe hinanden til
Opretholdelse af sin Frihed og Ret, og at navnlig ved det
forestaaende Kongevalg det ene Rige intet skulde foretage uden med det
andet Riges Raad.4 Samtidig udstedte det norske Rigsraad et
Brev til det svenske, i hvilket det opregnede de Artikler, hvori
«Norges Rige og Indbyggere haver fanget Brøst i Kong Kristierns
Tid». Disse var: Pantsættelsen af Orknø og Hjaltland;
Volds-daaden i Bergen 1455, hvorved intet var bleven gjort; de mange
for Riget skadelige Privilegier, som Kong Kristiern havde givet
de tyske Kjøbmænd; de mange skadelige Reiser, hvorved Raadet
var bleven kaldt ud ’af Riget; den megen Orlog og Krig, som
1 Dipl. Norv. III. No. 842.
2 Jahn, Danmarks pol. mil. Hist. S. 326.
3 Kong Kristiern havde i 1476 lovet det svenske Rigsraad, at Valget efter hans
Dod skulde være frit (Hadorph II. S. 298). «De tre rikenes råd kunde derföre
med skäl betrakta frågan om thronföljden ocli unionen som öppen, ocli de hafva
handlat efter denne åsigt.» Styffe, Bidrag o. s. v., IV. S. LIII. Keyser, Kirkehist.,
II. S. 570, 580.
* Hadorph, Bih., S. 302—3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
