Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
])en norske Historie
det 15de Aarhundrede som i det 14de. Den ene Æt efter den
anden dør ud eller synker ned blandt Mængden, og ved
Aarhundredets Slutning er det kun nogle ganske enkelte, som fremdeles
kan siges at hævde en aristokratisk Rang og Stilling. — Eftersom
det norske Samfund demokratiseredes og nivelleredes, blev det
ogsaa mere og mere ukrigersk, militært værgeløst. Det gamle
Ledingsvæsen var allerede i det fjortende Aarhundrede blevet
aldeles aflægs, og vi møder i Unionsperioden intet Spor af, at
der fra Styrelsens Side har været gjort noget for at vedligeholde
det. Ligesaalidt er der noget Spor af, at der fra Styrelsens Side
har været gjort noget for at grundlægge et nyt, mere tidsmæssigt
Landeværn. Under Haakon VI.s Regjering, — i Tiden efter
Unionen med Sverige og forud for Unionen med Danmark, —
synes et Forsøg i denne Retning at have fundet Sted, idet for
enkelte Landsdeles Vedkommende Rytteritjeneste blev sat istedet
for den ældre Udrustning tilsøs.1 Men dette Forsøg førte ikke
til noget varigt Resultat og blev ikke optaget paany i den
følgende Tid. Unionskongerne forsømte Norge i denne som i andre
Henseender. At Norge delte Konge med et andet Land, viste sig
overalt, hvor det gjaldt at grunde noget nyt eller at gjennemføre
tidsmæssige Reformer, at være, praktisk taget, enstydigt med, at
det var uden Konge og uden Styrelse. I Danmark og Sverige
var allerede i det 13de Aarhundrede det gamle Forsvarsvæsen
blevet afløst af et nyt, ved Indførelsen af den privilegerede
Rostjeneste, der blev Grundlaget, hvorpaa en talrig og mægtig Adel
dannede sig. Dette nye Forsvarsvæsen viste sig ganske vist
meget upaalideligt og artede sig paa en fra den oprindelige Tanke
meget afvigende Maade; men det var dog bedre end intet.
Adelsmændene forsømte sine Pligter som Rigets staaende Hær, medens
de udvidede sine Rettigheder; ved sine indbyrdes Feider, sine
befæstede Slotte og Flokke af væbnede Tjenere blev de en Byrde
og Plage for det Folk, hvis Forsvar de skulde have været.
Alligevel oparbejdedes og vedligeholdtes dog herigjennem militære
Kræfter, der var uundværlige for Hævdelsen af Statens
Selvstændighed, og hvortil Norge saagodtsom aldeles savnede Sidestykke.
Det blev et Forhold paa det militære Omraade, svarende til det,
der fandt Sted paa det politiske: i Danmark og Sverige en
stadig fortsat Bevægelse, som, om den end ofte artede sig anarkisk
og famlende, dog altid havde Livets Magt i sig; i Norge
Forpupning og Forstenelse. Den norske Stormandsklasse fulgte ikke
bedre med paa det ene Omraade end paa det andet. Den gik
tilbage i Hensyn paa krigersk Aand som i Hensyn paa politisk
1 Munch, X. F. H. 2. Afd. I. S. 811-12, 828.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
