Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges politiske Historie fra 1448 til 1532
«155
Interesse og Foretagsomhed. I)et ene fulgte af det andet. I et
Samfund, hvor alle Retsforhold var saa fastgrundede, og hvor
der var draget saa snevre Grænser for den enkeltes Magtbegjær
eller Udvidelseslyst som i det norske, harde Stormændene liden
Opfordring til at holde sig militært rustet, naar de ikke blev
drevne dertil af Statsstyreisen. De norske Stormænd byggede sig
ikke befæstede Borge som deres svenske og danske Standsfeller
og tilegnede sig overhovedet langtfra i samme Grad som disse
den mellemeuropæiske Feudaladels militære Karakter og
Sedvaner. Almuen i Norge fik det som Følge heraf saameget friere
og fredeligere; men Landet blev til Gjengjæld saagodtsom
værgeløst og savnede gjennem lange Tider endog Elementerne, hvoraf
et ordentligt Landeværn skulde dannes.
Denne Norges militære Svaghed havde aabenbaret sig paa den
mest iøinefaldende Maade og maatte være bleven vel kjendt ogsaa
i Danmark ved, hvad der skete under Thronledigheden efter
Kristoffer af Bayern, og endnu mere ved, hvad der skete under
Thronledigheden efter Kristiern I. Det norske Rigsraads Forsøg
paa at optage en selvstændig Politik ligeoverfor det danske
mislykkedes dengang, fordi der paa Baahus sad en dansk
Befalingsmand, som ikke vilde respektere det norske Rigsraads Autoritet,
og hvem det norske Rigsraad ikke med Opbydelse af al sin Magt
formaaede at tvinge. Det viste sig, at de tre faste Slotte i Norge
— Buahus, Akershus og Bergenhus (Bergens Kongsgaard) — havde
en i militær Henseende saa alt overveiende Betydning for det
iøvrigt forsvarsløse Land, at det bare gjaldt fra dansk Side at
sikre sig Besiddelsen af disse tre eller bare et enkelt af dem, for
at være istand til at holde enhver Opposition, enhver Rørelse af
Selvstændighedsaanden nede. Dette var et Forhold, som man
ikke kunde undlade at blive opmerksom paa. Og det kunde
heller ikke falde Kongen vanskeligt, naar han var enig med det
danske Rigsraad i Hensyn paa den Politik, der skulde føfges
ligeoverfor Norge, at sørge for, at Baahus, Akershus eller Bergenhus
kom i Hænderne paa saadanne Mænd, der var villige til at tjene
denne Politik, eller af hvem man ialfald ikke behøvede at frygte
nogen Opposition.
Vistnok stod det i Kong Hans’s Haandfæstning, at han skulde
styre hvert af de forenede Riger med gode indenlandske Mænd
af og i hvert Rige, og at han ikke skulde bortgive noget norsk
Slot eller Len uden med det norske Rigsraads Raad og Samtykke.
Men ogsaa Kristiern I. havde lovet noget lignende i sin norske
Haandfæstning, uden at dette havde hindret ham fra at indtrænge
Udlændinger i flere af Rigets baade geistlige og verdslige
Embeder. Og det var ikke at vente, at hans Søn skulde anse sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
