Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges politiske Historie fra 1448 til 1532
«157
forhold, hvori Norge var kommet. Det ser ud til, at deres Kilder
snarere har ligget udenfor end indenfor Landet, og det rette er
vistnok at opfatte dem som blotte Efterdønninger af Bevægelsen
i Sverige, — Gnister fra Branden paa den anden Side af Grænsen,
der snart sluktes, fordi de inden det norske Samfund ikke fandt
noget at nære sig ved.
Hvad der er bleven sagt om Aslak Bolt, gjælder med en langt
mere utvivlsom Ret om Knut Alfssøn. at man nemlig, ved at se
i ham den norske Patriot i Ordets moderne Mening og opfatte
ham som Martyr for den nationale Selvstændigheds Sag,
mis-kjender baade ham og Tiden, i hvilken han levede. Aslak Bolt
har øiensynlig været en Mand af mere end sedvanlige
Dimensioner; i ham var der noget af Stoffet til en Høvding; — derom
vidner hans Forhold som Kirkestyrer. Om Knut Alfssøn
derimod vides intet, som tyder paa, at han har været fremragende
ved andet end ved sin Æt og sin Bigdom. I et samtidigt dansk
Kildeskrift1 er han bleven karakteriseret som en «enfoldig» Mand
og et Bedskab for svenske «Forrædere», d. v. s. det antiunionelle
Parti i Sverige med Bigsforstanderen Sten Sture i Spidsen, og der
er Grund til at tro, at denne Karakteristik svarer til det virkelige
Forhold.
Knut Alfssøns Fader havde ligget i Feide og Fiendskab med
den førnævnte Hartvig Krumedike, Hovedmanden for det
dansksindede Parti under Thronledigheden efter Kristoffer af Bayern.
Fiendskabet synes at være gaaet i Arv til Sønnerne: Henrik
Krumedike, som ved Aar 1490 blev Høvedsmand paa Baahus, og
Knut Alfssøn, som nogen Tid efter blev Høvedsmand paa
Akershus. Forholdet mellem disse to blev yderligere forværret derved,
at Henrik Krumedike undlod at efterkomme Knut Alfssøns
Begjæring om Hjælp mod en farlig og vidtforgrenet Almuereisning
som var udbrudt i hans Len. Henrik Krumedike havde arvet
Faderens Stilling som det oldenburgske Kongehus’s særlig
betroede Mand og Bepræsentant i Norge. Han stod i høi Gunst til
Hove, og det maatte falde ham saameget lettere at vække
Mistanke hos den af Natur saa mistænksomme Kong Hans mod Knut
Alfssøn, fordi denne ved sin Æt og sit Giftermaal var paa det
nærmeste knyttet til Sverige. Herved er udentvivl igjen Knut
Alfssøn bleven drevet Skridt for Skridt over paa svensk Side, til
hvilken han ifølge sine Forbindelser havde en naturlig Ludning,2
indtil han i Aaret 1501, da en ny svensk Beisning mod Kong
Hans forberededes, drog til Sverige, deltog i de misfornøiede
svenske Herrers Baadslagninger og sendte Kong Hans et ligefrem
1 Nemlig den skibyske Krønike.
2 Keyser, Kirkehist. II. S. 500.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
