Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norske Historie
Opsigelsesbrev. Mod Slutningen af samme Aar vendte han tilbage
til Norge for at fremkalde en Reisning i dette Rige. Han havde
her i Akershus Slot, hvormed han havde været forlenet, og som
vedblev at være i hans Vold, et særdeles godt Udgangspunkt for
sine Operationer, og det lader ogsaa til, at det en Tidlang
lykkedes ham at spille Mester i det søndenfjeldske Norge. Men ud
paa Sommeren det følgende Aar indesluttedes lian paa Akershus
af sin gamle Fiende Henrik Kru.med.ike og blev tinder Beleiringen
taget af Dage paa den noksom kjendte Maade.
Man ved ikke af, at Knut Alfssøn har fundet nogen
Forbundsfælle inden den norske Stormandsklasse. Hos Almuen kan han
neppe have været populær. Alligevel, da han hørte til en af
Landets høibyrdigste og mest ansete Ætter, kunde det ikke være
anderledes, end at det Forræderi, for hvilket han blev Offer,
maatte vække en vidt udbredt Uvilje. Fra Sverige, hvor det
nationale, antiunionelle Parti vedblev at have Overhaanden, udgik
der stadig nye Opeggelser til den nordenfjeldske Almue, hvilket
maatte virke til at vedligeholde den engang vakte Gjæring, saa
Kong Hans tilsidst fandt det nødvendigt at sende sin Søn, Hertug
Kristiern, op til Norge med udstrakt Fuldmagt til at styre Riget.
Hertug Kristiern har udentvivl, overensstemmende med sin
Karakter, straks grebet til voldsomme Midler for at kvæle
Oprørs-aanden og derved netop virket til at fremkalde det Oprør, der
brød løs i Begyndelsen af Aaret 1508 under Herlog Høfudfats
Anførsel. Oprøret blev undertrykket efter en kortvarig Kamp, og
det var ved denne Leilighed, at Kristiern skulde have faret saa
haardt afsted med den norske Adel, at den siden aldrig kunde
forvinde det, efter Arild Huitfeldts Beretning, som gjentoges af
Holberg og senere Forfattere, og hvorved Reisningen under
Herlog Høfudfat næsten kom til at gjælde som et Vendepunkt i
Norges Historie. Urigtigheden af denne Beretning er nu forlængst
fuldstændig godtgjort. Ikke en eneste Stormand eller Mand af
Adel kan paavises blandt dem, der mistede Livet paa Grund af
sin Deltagelse i Herlog Høfudfats Reisning. Om Herlogs egne
personlige Forhold er intet bekjendt; men saameget kan ansees
for sikkert, at hverken han eller nogen af de andre Hovedmænd
for Oprøret i 1Ö08, hvem Hertug Kristiern lod henrette sammen
med ham, har hørt til den egentlige Stormandsklasse eller engang
til Adelen i en videre Forstand. Det har i det høieste været gode
Bønder. Deres Reisning sees at have været rettet mod Fogderne,
af hvilke et Par blev ihjelslagne, og bør udentvivl opfattes som
et blot og bart Alnuieoprør, der ikke har havt nogen politisk,
endmindre nogen national Karakter, men nærmest er bleven frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
