Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
])en norske Historie
Hang, — op i Hække med de egentlige Storætter, — saafremt man
fra Styrelsens Side havde lagt an paa at drage dem frem ved at
give dem Len og Slotte i Befaling. En af Grundene til, at det
gamle norske Aristokrati ikke fornyedes nedenfra og derfor gik
saa hurtigt og fuldstændigt tilgrunde, laa netop i den
Omstændighed, at Unionskongerne, hvis Forhold til Norge altid var et saa
fremmed og saa fjernt, ikke lærte at kjende eller ikke brød sig om at
ophjælpe de aristokratiske Elementer inden det norske Samfund,
men i dets Sted indsatte Udlændinger paa Landets mest anselige
og indbringende Poster, efter hvert som Kredsen af de indfødte
Stormandsætter, hvem man ikke kunde forbigaa, smeltede
sammen. Demokratiseringen af det norske Samfund havde ganske
vist andre, dybereliggende Grunde og vilde være bleven
gjennemført, senere eller tidligere, hvilken Politik der end var blevet
fulgt fra Unionskongernes Side. Men, om Kongedømmet end ikke
havde det i sin Magt at skabe et nyt, livskraftigt norsk
Aristokrati, saa kunde det dog have hindret, at det gamle gik saa
hurtigt og fuldstændigt tilgrunde. Kristiern II kunde, om han havde
lagt an derpaa, have tilført den norske Stormandsklasse nve
Kræfter; han kunde have udrettet noget til at hævde det norske
Bigsraads Selvstændighed ligeoverfor det danske; derved vilde
han tillige have udrettet noget til at sikre sig et Bygstød i Norge
ligeoverfor den danske Adel. Idet han istedet derfor tilsidesatte
ved enhver Leilighed det norske Bigsraad til Fordel for det
danske1 og bortgav til Fremmede de Poster, der skulde tjene til at
opretholde den norske Stormandsklasse, virkede han til, at det
norske Samfund blev endnu mere desorganiseret, end det før
havde været, endnu mere blottet for enhver selvstændig ledende
Kraft, endnu mere ude af Stand til at bevæge sig paa egen Haand,
— at den norske Adel blev endnu mere fremmed for Landets
Styrelse, endnu mere ubrugelig i politisk og militær Henseende,
end den før havde været; og Følgen heraf maatte igjen blive, at,
naar Danmark gled ham ud af Hænderne, naar den danske Adel
reiste sig mod ham, var der saameget mindre Hjælp og Trøst at
linde for ham i Norge.
Vi behøver ikke at opholde os ved de Begivenheder, der førte
til Kristiern II.s Fald. Det er bekjendt nok, at han viste sig
ligesaa raad- og daadløs i Modgangen, som han havde været
haardhændet og fremfusende, saalænge Lykken føiede ham.2 Endnu
efterat den jydske Adel i Ledtog med Hertug Fredrik havde reist
sig mod ham i aaben Opstand, var hans Stilling i Danmark meget
1 Keyser, Kirkehist. II. S. 642. Y. Nielsen, Det norske Rigsraad, S. 3.~>S 61.
- Allen, De tre nordiske Rigers Hist., III. 2. S. 404.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
